Telefonisk ledelsesrådgivning

Mange praktiserende læger er ikke uddannet i ledelse. Ikke desto mindre konfronteres man som læge(r) i egen praksis ofte af problemstillinger af ledelsesmæssig art. Det kan være problemstillinger såsom:

  • Hvordan opbygger jeg/vi en ny klinik fra bunden?
  • Hvordan etablerer vi et godt lederteam?
  • Hvordan gennemfører vi et godt generationsskifte?
  • Hvordan håndterer jeg/vi spændinger mellem to af medarbejderne?
  • Hvordan ansætter man det rigtige personale?
  • Hvordan tager man den nødvendige – og svære - samtale med en medarbejder eller lægekollega?
  • Hvad stiller man op med utilfredshed med ulige lønforhold?
  • Hvordan får jeg/vi mit/vores personale til at arbejde mere effektivt?

PLA har på denne baggrund besluttet at iværksætte et tilbud om ledelsesrådgivning i form af en telefonsamtale. Foreløbig er der tale om en forsøgsordning, hvor vi vil afprøve modellen en periode, hvorefter der tages stilling til, om tilbuddet skal gøres permanent. For at kunne vurdere om tilbuddet er værdifuldt, vil alle, der henvender sig til rådgivningen, blive bedt om via mail at evaluere tilbuddet ved at svare på nogle ganske få og helt enkle spørgsmål.

Hvem står for rådgivningen?

Du vil komme til at tale med Ulrik Lange, som er chefkonsulent i konsulenthuset Cubion. Ulrik Lange, der selv er uddannet læge, har i mange år arbejdet med ledelsesrådgivning og lederudvikling i almen praksis og har således et godt kendskab til vilkårene og udfordringerne her.

Praktiske forhold:

Visitationen til den telefoniske rådgivning sker via PLA, som du derfor skal kontakte som det første skridt, hvis du oplever at have en ledelsesmæssig udfordring, som du ønsker sparring på.

Økonomien:

PLA og den læge/klinik, der henvender sig deles om udgiften til den første samtale, som er kr. 1000,- (+ moms) for en time. Såfremt der er brug for yderligere rådgivning aftales dette med Ulrik Lange. Efterfølgende samtaler betales af lægen/klinikken selv.

Der er naturligvis 100 % tavshedspligt omkring indholdet i samtalerne.

Hvis du er interesseret i at benytte dig af PLA’s tilbud om ledelsesrådgivning, kan du kontakte Henriette Kiersgaard på telefon 3544 8450 eller på e-mail hki.plo@dadl.dk eller Tine Backhausen på telefon 3544 8471 eller på e-mail tba.plo@dadl.dk

 

Praktiserende Lægers
Arbejdsgiverforening

Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8400
Fax: 3544 8405
E-mail: pla@dadl.dk


Åben for henveldelser

Mandag til torsdag: kl. 09:00 - 16:00
Fredag: kl. 09:00 - 15-00

Nyhedsbrev

Tilmeld dig PLA's nyhedsmail, så du automatisk får besked, når der er nyt fra PLA.

Dudal Webdesign