PLA er en uomtvistelig succes!
6. december 2003

Medlemmer
PLA er en uomtvistelig succes!
Det ses ikke mindst i medlemstilgangen. Vi havde oprindeligt skønnet, at målgruppen omfattede ca. 2500 læger ud af i alt ca. 3500 praktiserende læger. Vi havde som betingelse for oprettelse af PLA stillet, at mindst 1600 læger meldte sig. Pr. 1 dec. 2003 er tallet 2177 !

Daglig drift, herunder retsag
Sekretariatet fungerer og modtager daglige henvendelser fra praktiserende læger med spørgsmål om klinikpersonales ansættelse, barsel, sygdom og opsigelse m.m.

PLA’s retshjælpsordning er for første gang taget i brug, idet PLA yder advokatbistand i en retssag, der for nylig er blevet anlagt mod et PLA-medlem. Det er HK, som på vegne en lægesekretær har stævnet den pågældende lægepraksis og rejst krav om godtgørelse for påstået overtrædelse af en bestemmelse i deltidsloven. Sagen vedrører også et krav efter ansættelsesbevisloven, og den pågældende læge, der driver solopraksis, er stævnet for i alt 209.000 kr.

Deltidsloven er forholdsvis ny, og der findes ikke retspraksis vedrørende den bestemmelse, som HK støtter kravet på. På grund af sagens principielle karakter er retssagen nu henvist til Sø- og Handelsretten i København, hvor PLA’s advokater på et senere tidspunkt skal domsforhandle sagen.

Som forventet har overgangen fra tidligere overenskomster - eller ingen overenskomst - til de ny overenskomster givet anledning til en del henvendelser, men alt i alt synes de ny overenskomster accepterede og velimplementerede.

Udadvendte aktiviteter
Sekretariatet og bestyrelsesmedlemmer har i det sidste halve år deltaget i en lang række udadvendte aktiviteter. På Lægedage forestod vi en velbesøgt session om lægen som arbejdsgiver og virksomhedsleder. Vi har deltaget i flere medlemsmøder og har undervist i 12-mandsgrupper. Vi har deltaget i flere konferencer og temadage med RIV, HK og andre.

Klinikpersonalets uddannelsesfond
Den endelige aftale om uddannelsesfondens organisation og struktur er endnu ikke på plads. Der har været afholdt møder på sekretariatsplan mellem PLA og de 3 overenskomstparter. PLA har understreget, at vi i almen praksis lægger vægt på et veluddannet klinikpersonale med ajourførte kompetencer med relevans til faget generelt og til opgaveprioriteringen i den enkelte praksis.

Men PLA ønsker afgørende indflydelse på, til hvilke aktiviteter fondens midler skal anvendes, og at pengene ikke blot fordeles mellem og indlemmes i de 3 organisationers eksisterende uddannelsesaktiviteter. Så der forhandles videre om bestyrelse, organisation og fordeling af kompetence.

Den første opkrævning til uddannelsesfonden er på vej ud til medlemmerne. Et PLA-medlem opkræves i henhold til overenskomsterne 0,50 kr. pr. årlig arbejdstime for klinikpersonale. Har man f.eks. én fuldtidsansat lægesekretær opkræves der for perioden 1. juni (hvor overenskomsterne trådte i kraft) – 31. december 2003, 555 kr. til uddannelsesfonden.

Ny uddannelse for klinikpersonale
PLA er høringspart i to forslag om ny uddannelse for klinikpersonale. Før sommerferien deltog vi på en temadag i evalueringen af en rapport, der gjorde rede for præmisser og muligheder for en sådan ny erhvervsfaglig grunduddannelse. Rapportens (manglende) kvalitet tydeliggjorde behovet for PLA's deltagelse.

PLA er desuden blevet kontaktet af rektor ved bioanalytikeruddannelsen i Århus. Han har udarbejdet et forslag til en helt ny uddannelse for klinikpersonale – målrettet til lægepraksis (og ikke ment som ny bioanalytikeruddannelse). Uddannelsen er tænkt at vare 3½ år og bestå af kliniske og teoretiske praksisrelevante fag. Forslaget er blevet meget positivt modtaget i Undervisningsministeriet, som dog kræver, at uddannelsen skal opfylde kravene til en mellemlang bachelor-uddannelse.

PLA har efterfølgende været til møde i undervisningsministeriet, hvor vi har fået uddybet forslaget, og hvor vi har udtrykt vores sympati for forslaget, men har samtidig udtrykt vore betænkeligheder, bl.a. i forhold til vore forpligtelser overfor vore eksisterende overenskomstparter. Forslaget omfatter i første omgang som forsøgsprojekt oprettelse af 2 hold på i alt 40-50 studerende. PLA vil blive inddraget i den videre udvikling.

FAPS og PLA
Vi havde troet, at vi til dette repræsentantskabsmøde kunne fremlægge et forslag til beslutning om optagelse af FAPS'ere i PLA. Det lykkedes ikke. Ikke pga. stor uenighed med FAPS, men fordi en sådan aftale er mere kompliceret, end vi først havde forestillet os. Det drejer sig bl.a. om at sikre FAPS en rimelig demokratisk repræsentation i både bestyrelse og repræsentantskab. Samtidig skal hele kontingentstrukturen omlægges, idet der gennemsnitligt er flere ansatte pr. praktiserende speciallæge end pr. alment praktiserende læge.

PLA og FAPS har nedsat et udvalg, der arbejder videre med FAPS’ernes repræsentation i PLA og med forskellige modeller med gradueret kontingent i forhold til antal ansatte i praksis eller til ansattes samlede timetal i praksis. Vi forventer at kunne fremlægge et forslag på næste repræsentantmøde.

Delegation af lægefaglig kompetence (til klinikpersonale)
PLA og PLO har fået flere henvendelser fra både læger og af klinikpersonale vedr. ansvarsforholdene, når læger uddelegerer arbejde til klinikpersonale, og der spørges om nødvendigheden af instrukser til klinikpersonale i lægepraksis. Embedslægerne har i møder ytret sig om dette problem. Der foreligger et notat fra Sundhedsstyrelsen, maj 2001, hvoraf det (i uddrag) fremgår:

Ved brug af medhjælp, herunder lægestuderende i lægevikariater, er lægen forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. lægelovens § 6. Lægen har i den forbindelse pligt til at påse, at medhjælpen besidder de nødvendige faglige kvalifikationer i forhold til et udføre en given opgave. Lægen skal desuden i fornødent omfang instruere medhjælpen og løbende føre tilsyn med det arbejde, som den pågældende udfører.

Lægen er ansvarlig for det arbejde medhjælpen udfører, så længe medhjælpen holder sig indenfor lægens bemyndigelse. Lægen er i givet fald stillet, som om lægen selv udførte arbejdet, og er ansvarlig for evt. fejl medhjælpen begår.

Udfører medhjælpen opgaver, der ligger udenfor bemyndigelsen eller varetager medhjælpen delegerede opgaver i strid med bemyndigelsen, er lægen ikke ansvarlig for opgavevaretagelsen, og medhjælpen kan efter omstændighederne ifalde ansvar herfor i medfør af lægelovens kvaksalveribestemmelser.

Der hersker således ikke tvivl om lægens ansvar i forbindelse med klinikpersonalets ydelser, men der er ingen lovmæssig forpligtelse til udfærdigelse af instrukser. Problemet er komplekst, og det er ikke muligt for PLA på nuværende tidspunkt at komme med en egentlig anbefaling. Såvel PLA som PLO arbejder videre med dette problem.

Afslutning
PLA er som sagt en succes og er kommet for at blive. Det giver os dog ikke lov til at hvile på laurbærene. Som nævnt er der fortsat udfordringer og opgaver, der venter på at blive løst. Bestyrelsen og sekretariatet vil fortsat bestræbe sig på at servicere medlemmerne og medvirke til, at det fremover bliver (endnu) lettere og sjovere at være praktiserende læge og arbejdsgiver.

November 2023
6. november 2023
Maj 2023
Januar 2023
23. januar 2023
April 2022
4. april 2022
November 2021
29. november 2021
April 2021
12. april 2021
November 2020
23. november 2020
November 2019
26. november 2019
April 2019
8. april 2019
November 2018
26. november 2018
April 2018
9. april 2018
November 2017
27. november 2017
April 2017
24. april 2017
November 2016
30. november 2016
April 2016
4. april 2016
December 2015
7. december 2015
April 2015
13. april 2015
December 2014
3. december 2014
April 2014
7. april 2014
December 2013
2. december 2013
April 2013
8. april 2013
December 2012
3. december 2012
April 2012
17. april 2012
December 2011
1. december 2011
April 2011
11. april 2011
PLA’s repræsentantskabsmøde 9. april 2011
April 2010
13. april 2010
November 2009
30. november 2009
April 2009
20. april 2009
November 2008
30. november 2008
Marts 2008
30. marts 2008
December 2007
1. december 2007
PLA er fortsat i stabil udvikling. Har i efteråret arbejdet med en ny hjemmeside, udarbejdet en lønstatistik for prasispersonale, været i dialog med Arbejdstilsynet om screeningsbesøg i praksis og nu ruster vi os til de kommende overenskomstforhandlinger.
April 2007
14. april 2007
PLA har haft sin første retssag for et FAPS-medlem. Der er ingen igangværende retssager. Det næste halve til hele år skal der arbejdes på lønstatistik og ny hjemmeside.
November 2006
11. november 2006
PLA er i fortsat stabil udvikling. PLA har en stigende medlemstilslutning, og oplever stor interesse fra medlemmer og potentielle medlemmer. Der er 4 igangværende retssager, og vores Højesteretsdom har medført et nyt lovforslag om ansættelsesbeviser.
April 2006
22. april 2006
Lidt om den daglige drift og medlemsstatus, udsigt til vedtægtsændringer når eksklusivbestemmelsen for PLO ophører, arbejdet i Klinikpersonalets Uddannelsesfond og fordelene ved en barselsudligningsordning.
November 2005
12. november 2005
Om de overståede overenskomstforhandlinger, suspension af midler til Klinikpersonalets Uddannelsesfond, om brugen af lægestuderende som vikarer i praksis og lidt om den daglige drift og medlemmerne.
April 2005
16. april 2005
PLA's arbejde er for tiden koncentreret om de verserende overenskomstforhandlinger. PLA har som forventet modtaget opsigelser af overenskomsten fra såvel HK/privat som fra DSR/dbio.
November 2004
8. november 2004
Mangler
April 2004
17. april 2004
Det er med stor tilfredsstillelse, at vi kan konstatere, at PLA’s medlemsskare er stadigt voksende. I dag har PLA mere end 2200 medlemmer. Jo flere vi er, jo større politisk indflydelse har vi i samarbejdet med de relevante lønmodtagerorganisationer.
December 2003
Sådan kunne formanden for PLA indlede sin beretning på repræsentantskabsmødet den 6. december 2003.
Maj 2003
- Kammerater, arbejdsgivere - forener eder! Det var en glad formand for P.L.A., der tog fat på sin svendeprøve som PLA's første formand, der kunne præsentere sine medlemmer for ikke mindre end to færdigforhandlede overenskomster.
November 2002
PLA holdt sit første egentlige repræsentantskabsmøde den 30. november 2002. PLO's kommunikationskoordinator Anne Weimar har sammenfattet et uddrag af formand, Yves Sales' beretning.

Praktiserende Lægers
Arbejdsgiverforening

Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8400
E-mail: pla@dadl.dk


Åben for henvendelser

Mandag til torsdag: kl. 09:00 - 16:00
Fredag: kl. 09:00 - 15-00

Nyhedsbrev

Tilmeld dig PLA's nyhedsmail, så du automatisk får besked, når der er nyt fra PLA.

Dudal Webdesign