Indledning

I medfør af Lov nr. 268 af 18. marts 2005, § 72b, stk. 2 og bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 559 af 17. juni 2004, § 9a [1]anbefaler DSR/dbio og Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening følgende:

Retningslinier for forebyggelse og behandling af mobning og chikane m.v. i lægepraksis. w

 Målsætning

Det overordnede mål for disse anbefalinger er:

  • at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø,
  • at motivere arbejdspladserne til aktivt at forebygge mobning og chikane, herunder ikke mindst de negative effekter heraf
  • samt at anvise, hvorledes eventuelle konkrete uoverensstemmelser mellem arbejdsgiver og medarbejdere kan løses.

 Sigtet er, at medarbejdere og ledelse fungerer med en effektivitet, kvalitetsbevidsthed og trivsel, der går op i en højere enhed.

Forebyggelse af det psykiske arbejdsmiljø generelt

Ved udarbejdelsen og revisionen af praksis arbejdspladsvurdering (APV), tages der stilling til det det psykiske arbejdsmiljø, for eksempel ved anvendelse af:

Forebyggelse af mobning og seksuel chikane

Følgende områder og emner bør tages i betragtning, når arbejdspladsen vil anvise nyttige og forebyggende foranstaltninger mod mobning og chikane:

  1. Lokalt brug af AT-vejledning D. 4.2. – marts 2002.
  1. Der formuleres normer for den adfærd, som forventes på klinikken, og den adfærd, som ikke tolereres.
  1. Der udarbejdes klare retningslinjer for, hvordan de ansatte forholder sig, hvis der skulle forekomme mobning og/eller chikane, herunder seksuel chikane på klinikken.
  1. Der udarbejdes klare retningslinjer for, hvor de ansatte kan klage og få rådgivning i tilfælde af mobning og chikane.
  1. Der udarbejdes enkle og klare retningslinjer for, hvordan der mægles i konflikter.

Mobning og chikane - behandling af disse emner generelt

Igangsætteren for behandling af problemer i det psykiske arbejdsmiljø vil typisk være klinikkens APV-handlingsplan, som optimalt følges op på regelmæssige personalemøder. 

Kan der ved disse møder ikke opnås enighed om, hvorvidt der er problemer eller hvorledes disse skal løses, kan det være formålstjenligt, at parterne kontakter de respektive organisationer eller for eksempel ekstern arbejdsmiljørådgivning med henblik på kvalificeret vejledning.

Mobning og chikane - behandling af konkrete krænkelser

Såfremt en ansat føler sig mobbet eller chikaneret, henvender den krænkede sig til arbejdsgiveren og gør rede for de for vedkommende uacceptable forhold på arbejdspladsen.

Den krænkede kan vælge at lade sig ledsage af en eventuel tillidsrepræsentant, subsidiært en sikkerhedsrepræsentant eller en repræsentant fra DSR/dbio.

Såfremt enighed ikke opnås og hvis sagen ønskes videreført, indbringes den for organisationerne. Organisationerne er Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening og DSR/dbio.

Der henvises til overenskomstens § 13 samt hovedaftalen mellem PLA og DSR/dbio.

Generelle spørgsmål

Organisationerne kan i spørgsmål af generel karakter, om forståelse af nærværende aftale eller særlige sagsområder anmode om, at DSR/dbio er repræsenteret ved organisationsmødet. 


[1]Ved arbejdets udførelse skal det sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning herunder seksuel chikane.

Praktiserende Lægers
Arbejdsgiverforening

Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8400
Fax: 3544 8405
E-mail: pla@dadl.dk


Åben for henveldelser

Mandag til torsdag: kl. 09:00 - 16:00
Fredag: kl. 09:00 - 15-00

Nyhedsbrev

Tilmeld dig PLA's nyhedsmail, så du automatisk får besked, når der er nyt fra PLA.

Dudal Webdesign