Her kan du finde svar på en lang række spørgsmål.
Kan du ikke finde svaret på netop dit spørgsmål, har du mulighed for at stille et selv.

Stil et spørgsmål

Persondataforordning

Ansattes billeder

Spørgsmål: Må jeg ligge portrætbilleder af mine ansatte på klinikkens hjemmeside?

Svar: Ja, det må du gerne, hvis du har et samtykke fra dine ansatte.

Oplysninger af mere privat karakter er fx et billede af den ansatte, en privat adresse, e-postadresse eller et privat telefonnummer kræver et samtykke.

 

Ansattes oplysninger på hjemmeside

Spørgsmål: Må jeg ligge oplysninger om mine ansatte på klinikkens hjemmeside?

Svar: Arbejdsrelaterede oplysninger fx den ansattes navn, arbejdsområder, ansættelsesår, direkte arbejdstelefonnummer eller e-postadresse på arbejdet må du gerne ligge på klinikkens hjemmeside uden den ansattes samtykke.

 

 

Databehandleraftale

Spørgsmål: Jeg har en lønadministrator til at lave løn for mine medarbejdere. Er jeg ansvarlig for behandling af mine ansattes oplysninger hos lønadministrator?

Svar: Ja, det er du. Du er dataansvarlig og din lønadministrator må kun handle på vegne af den aftale, som I har indgået. De samme krav til it-sikkerhed, der kan stilles til dig som dataansvarlig, kan man stille til din lønadministrator.

 

 

Opbevaring ansattes oplysninger

Spørgsmål: Hvilke oplysninger om mine medarbejdere må jeg opbevare under ansættelsesforholdet?

Svar: Du må opbevare oplysninger om den ansattes navn, adresse, telefonnummer og fødselsdato, uddannelse, eksamensresultater og tidligere beskæftigelse, ansættelsesdato, stillingsbetegnelse og arbejdsopgaver, antal sygedage, ferieregnskab, lønoplysninger og skatteforhold, familieforhold og anbefalinger.

Ovenstående oplysninger er ikke personfølsomme oplysninger.

 

 

Opbevaring fratrådte medarbejder

Spørgsmål: Hvor lang tid må jeg opbevare oplysninger om mine fratrådte medarbejder?

Svar: Datatilsynet accepterer en grænse på op til 5 år.

Men du bør overveje, om det er nødvendigt, og hvorfor du ønsker at opbevare oplysninger. Der skal være en saglig grund til, at du opbevarer oplysningerne.

 

 

Opsigelse

Kan jeg opsige min medarbejder med begrundelsen, at han/hun er for meget syg?

Spørgsmål: Min sygeplejerske har igennem en længere periode, ofte meldt sig syg - kan jeg opsige hende af denne grund?

Svar: Sygdom kan godt være en saglig opsigelsesgrund. Om opsigelsen er saglig eller ej, vil dog altid bero på en konkret vurdering. Kontakt derfor altid PLA, hvis du vil opsige en sygemeldt medarbejder.

 

Kan jeg opsige min medarbejder uden begrundelse?

Spørgsmål: I vores praksis har vi en overflødig sekretær ansat som vi overvejer at opsige, kan vi opsige medarbejderen uden begrundelse?

Svar: Nej, efter PLA’s overenskomster, skal en opsigelse altid indeholde en begrundelse. Det gælder også selv om opsigelsen sker i prøvetiden.

 

Må jeg ansætte en anden i stillingen, efter at have opsagt en medarbejder?

Spørgsmål: Det er ikke ret længe siden, at jeg har opsagt min sekretær, må jeg godt ansætte en anden i hendes sted?

Svar: Du må altid genbesætte stillingen. Men hvis du fx har opsagt en medarbejder med begrundelsen, at du nedlægger hendes stilling, for derefter at genbesætte den, så kan det få betydning i forhold til om opsigelsen er usaglig. Er opsigelsen usaglig, kan du blive dømt til at betale en godtgørelse.

 

Opsigelse i prøvetiden – hvornår kan det ske?

Spørgsmål: Jeg har ansat en ny sygplejerske, men jeg synes ikke, at hun passer ind eller gør sit arbejde ordentligt - hvornår kan jeg opsige hende?

Svar: Der kan aftales 3 måneders prøvetid, hvor der gælder et forkortet opsigelsesvarsel. Opsigelse kan ske på et hvilket som helst tidspunkt af måneden til ophør 14 dage efter. Fratræden med prøvetidsvarsel skal dog ske inden udløbet af de 3 måneders prøvetid.

 

Skal medarbejderen have en skriftlig advarsel før en opsigelse?

Spørgsmål: Én af mine tre sekretærer, opleves af hendes kollegaer som konfliktoptrappende, hvorfor vi gerne ser hende forlade klinikken. Kan hun opsiges uden varsel?  

Svar: Der stilles hverken lovgivningsmæssigt eller overenskomstmæssigt, krav om en advarsel. Men dels er en advarsel et godt ledelsesværktøj, hvor du fortæller din medarbejder, hvilke forhold der skal ændres, dels tillægger domstolene advarsler stor betydning, hvis din sag ender i en tvist.

Sygdom og anden frihed

Børns lægebesøg

Spørgsmål: Min sekretærs mindreårige søn lider af en sygdom, der nødvendiggør, at han hyppigt skal til kontroller på sygehuset. Kontrollerne ligger tit i arbejdstiden, og min sekretær bliver nødt til at gå med ham. Har hun ret til betalt fravær?

Svar: Nej, det har hun ikke. I må lave en aftale, så hun enten bliver trukket i løn eller arbejder længere på et andet tidspunkt.

 

Børns sygdom

Spørgsmål: Min sygeplejerske ringede i fredags og meddelte, at hun blev hjemme med sin syge datter, og at hun heller ikke forventede at komme mandag, da hun ikke regnede med, at datteren var rask. Har hun virkelig ret til det?

Svar: Nej. Konsultationsmedarbejderne har ret til betalt fravær på barns 1. og 2. sygedag. Første sygedag var her fredag, og anden sygedag er så lørdag. 

 

Kan jeg tegne en forsikring, der giver ret til refusion med det samme ved min egen og mine ansattes sygdom?

Ja, mindre arbejdsgivere kan tegne en forsikring, der giver refusion ved 2. fraværsdag. Forsikringen dækker alle medarbejdere. Forsikringsordningen kan tegnes, når de samlede lønudgifter ikke overstiger 7.428.750 kr. (2017) og du har et aktivt SE/CVR-nummer. Forsikringspræmien vil i 2017 udgør 0,79% af den samlede lønsum.

Hvis din praksis drives som Aps eller A/S, vil forsikringen også dække ved din sygdom, fordi du i denne sammenhæng vil blive betragte som lønmodtager ansat i virksomheden. Dette betyder dog også, at din løn vil indgå i beregningen af præmie og får dermed indflydelse på, hvad den kommer til at koste. 

Lægebesøg, hvem betaler?

Spørgsmål: Min sekretær har mange skavanker, og går tit til lægen. Har hun ret til at gøre det i arbejdstiden, og hvem betaler?

Svar: Nødvendigt lægebesøg sidestilles med sygdom og giver ret til betalt fravær. Men hvis det er muligt at placere lægebesøget uden for normal arbejdstid, har hun pligt til det. Og så skal der ikke betales.

 

Arbejdstid

Afspadsering af merarbejde

Spørgsmål: Vores medarbejdere er alle ansat med under 37 timer pr. uge. Indimellem har de noget merarbejde. Hvordan er det med afspadsering, kan de afspadsere det time for time?

Svar: Der er forskel på, om medarbejderne er omfattet af lægesekretæroverenskomsten eller af DSR/dbio overenskomsten.

For lægesekretærerne gælder, at de afspadserer merarbejde med 1:1,25. Merarbejdet skal være afviklet senest med udgangen af den 3. måned efter, at merarbejdet er udført. I modsat fald skal det udbetales.

For sygeplejerskerne og bioanalytikerne gælder, at de kan afspadsere med 1:1 i de 3 måneder, der følger efter den måned, hvor merarbejdet et udført. Sker der ikke afspadsering, skal merarbejdet udbetales med 1:1,25.

 

Merarbejde og overarbejde

Spørgsmål: Hvornår skal der betales merarbejdsbetaling, og hvornår hedder det overarbejdsbetaling?

Svar: For deltidsansatte medarbejdere er der tale om merarbejde, når de arbejder ud over det i ansættelseskontrakten fastsatte timeantal, men under 37 timer pr. uge. Timer ud over 37 timer pr. uge er overarbejde. Der gælder lidt andre regler med medarbejdere med varierende ugentlige arbejdstid. Medarbejdere omfattet af lægesekretæroverenskomsten kan have varierende arbejdstid over en 2 ugers periode. De vi først være berettiget til overarbejdsbetaling ved beskæftigelse udover 37 timer i gennemsnit over 2-ugers perioden. Medarbejdere omfattet af DSR/dbio overenskomsten kan have varierende arbejdstid for en periode på højst 4 uger. De vil således først være berettiget til overarbejdsbetaling ved beskæftigelse ud over 37 timer i gennemsnit over (højst) 4 ugers perioden.

 

Mobilsnak i arbejdstiden

Spørgsmål: Vi har ansat en ung og dygtig lægesekretær. Men hun bruger overordentlig meget tid på at snakke med, og sende sms til, sine venner. Selvfølgelig ikke når vi har patienter, men der er jo også andre ting, hun kunne lave. Har jeg ret til at sige, at hun ikke må tale privat i arbejdstiden?

Svar: Ja, du har ret til at forlange, at sekretæren udfører arbejde for dig, når hun er på arbejde. Det bør du meddele hende, og eventuelt udarbejde nogle generelle personalereglementer herom. 

 

Må vores medarbejder godt gå ”i byen” i deres frokostpause?

Spørgsmål: Vi er et større lægehus med en del personale. Der har efterhånden udviklet sig en praksis, hvor medarbejderne lidt på skift får handlet privat ind i frokostpausen. De sikrer sig, at der altid er personale, hvis der opstår en situation, hvor der kræves deres bistand. Men vi vil egentlig gerne have, at de bliver på arbejdspladsen, så vi som udgangspunkt kan spise frokost sammen. Dels på grund af det sociale, men også fordi vi der kan informere hinanden om de faglige ting, der opstår i løbet af en arbejdsdag. Kan vi forbyde, at de går ud og handler i deres frokostpause?

Svar: Konsultationspersonalet har en halv times betalt spisepause, hvis medarbejderen arbejder ud over 4 timer dagligt. I pausen skal medarbejderen stå til rådighed, hvis der opstår en situation, der kræver deres tilstedeværelse/bistand. Det er op til arbejdsgiver at vurdere, om medarbejdernes tilstedeværelse er nødvendig, og det er jer der bestemmer, om I skal spise frokost sammen.

 

Mødetid

Spørgsmål: Min sygeplejerske kommer altid i sidste øjeblik om morgenen, og starter altid dagen med at ordne hår og lægge make-up. Hun er sjældent klar før et kvarter efter arbejdstids begyndelse. Det er efterhånden noget, der irriterer mig rigtig meget. Kan jeg gøre noget?

Svar: Arbejdstiden skal være effektiv. Så du kan forlange, at hun er klar til at starte sit arbejde, når hun møder om morgenen. Det skal du meddele hende. Fortsætter det må du give hende en skriftlig advarsel. I sidste ende kan det betyde, at du må opsige hende.

 

Mødetid og overarbejde

Spørgsmål: Kan jeg kræve, at min sekretær møder ind 10 min før arbejdstids begyndelse, så hun er klar ved telefon og har tændt sin computer præcis kl. 8?

Svar: Opstart af computer og lignende betragtes som arbejde. Du kan godt bestemme, at arbejdstiden starter kl. 07.50. Men så skal det aftales i ansættelseskontrakten, og der skal betales løn fra kl. 07.50.

 

Ny ansættelseskontrakt ved ændret timeantal

Spørgsmål: Vi er blevet enige med vores lægesekretær om, at hun fremover skal arbejde 35 timer om ugen i stedet for de 33 timer, hun oprindelig blev ansat til. Skal hun have en ny ansættelseskontrakt?

Svar: Ja, det skal hun. Enten skal I udarbejde en ny ansættelsesaftale, eller også kan I lave et tillæg til den eksisterende aftale.

 

Overarbejde

Spørgsmål: Min sekretær kan godt lide, at skrivebordet er ”ryddet”, når hun går hjem. Det er fint for mig, men i bund og grund ikke nødvendigt. Hun mener nu, at hun egentlig skal have overarbejdsbetaling, når hun bliver efter normal arbejdstid. Det synes jeg jo lyder lidt dyrt. Kan det være rigtigt? 

Svar: Nej. Overarbejde er, når du som arbejdsgiver pålægger en medarbejder at arbejde uden for aftalt arbejdstid, eller hvis arbejdet har nødvendiggjort det. Arbejde som fint kan vente til næste dag, giver ikke overarbejdsbetaling.

 

Ferie

Erstatningsfridag

Spørgsmål: Vores konsultationssygeplejerske har fast fridag om torsdagen. Hvad gælder, når en søgnehelligdag falder på en torsdag - har hun så ret til en erstatningsfridag på et andet tidspunkt?

Svar: Nej, det har hun ikke. Og det ville en sekretær heller ikke have ret til.

 

Ferie og deltidssygemeldt medarbejder

Spørgsmål: Min sygeplejerske er deltidssygemeldt og forventer først at kunne genoptage sit arbejde fuldt ud om to måneder. Hvordan gør vi med hendes ferie?

Svar: Sygdom, herunder deltidssygdom, er en feriehindring, og derfor kan hun ikke holde ferie, så længe hun er sygemeldt. Men hvis sygeplejersken gerne vil afholde noget ferie, kan I aftale, at hun raskmelder sig under ferie. I forhold til sygedagpengerefusion er det vigtigt, at enten du eller medarbejderen kontakter kommunen og får givet besked om, at der alene er tale om en ”teknisk” raskmelding under ferie. Når sygeplejersken så efter ferien genoptager sin deltidssygemelding, starter der ikke en ny arbejdsgiverperiode. 

 

Ferielukning og sygemeldt medarbejder?

Spørgsmål: Klinikken holder ferielukket, hvad gælder for min langtidssygemeldte lægesekretær?

Svar: Sygdom er en feriehindring, og sekretæren kan således ikke afholde ferie.

 

Har min medarbejder pligt til at holde ferie?

Spørgsmål: Klinikken holder ferielukket i en uge, hvor det ikke passer min medarbejder. Kan jeg forlange, at hun skal holde ferie i samme periode?

Svar: En medarbejder har ret til ferie - men også pligt, hvis der er optjent ret til løn eller feriegodtgørelse.
Hvis praksis holder ferielukket i en periode, har medarbejderen derfor pligt til at acceptere dette, også selvom der ikke er optjent ret til feriegodtgørelse. Du skal varsle ferielukningen i måned forinden.

 

Hvor mange ugers ferie har en deltidsansat?

Spørgsmål: Min sygeplejerske er ansat på 30 timer pr. uge, med én fast ugentlig fridag. Hvor mange ugers ferie har hun ret til?

Svar: Din sygeplejerske har ret til 5 ugers ferie + 5 feriefridage (den 6. ferieuge). Men en ferieuge skal afspejle en normal arbejdsuge, hvilket betyder, at der i en ferieuge indgår 4 arbejdsdage og hendes ugentlige fridag. Hun bruger altså 5 dages ferie på at holde fri en uge – uanset at hun kun har en 4 dages arbejdsuge.

 

Kan hovedferien udbetales?

Spørgsmål: Min sekretær har været syg og derfor været hindret i at afholde sin optjente hovedferie og ønsker den udbetalt. Kan jeg udbetale hovedferien til sekretæren?

Svar: Ja, det kan du godt, hvis det skyldes, at medarbejderen fx har været syg eller på barsel mm. Udgangspunktet er, at hovedferien skal afholdes, men i ovenstående situationer er det lovligt at udbetale hovedferien.

 

Kan jeg kræve, at der afholdes ferie i en opsigelsesperiode?

Spørgsmål: Jeg har netop opsagt min sygeplejerske og det viser sig, at hun har ferie til gode, kan jeg kræve, at hun holder ferie i hendes opsigelsesperiode?

Svar: Når du har opsagt en medarbejder, kan du kræve, at hovedferien (dvs. de 3 ugers sommerferie) afholdes i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er længere end 3 måneder, og hvis du i øvrigt kan nå at varsle ferien med 3 måneders varsel. Restferien (de resterende 2 ugers ferie ) kan altid kræves afholdt i en opsigelsesperiode, hvis du kan nå at varsle ferien med 1 måneds varsel. Det er en god idé altid at tage stilling til tilgodehavende ferie og ferieafholdelse ved udarbejdelse af en opsigelsesskrivelse.

 

Klinikken holder lukket, hvad med medarbejderne?

Spørgsmål: Vi læger i vores kompagniskabspraksis skal på et fælles kursus og lukker klinikken i to dage. Vi vil gerne have, at vores medarbejdere afvikler noget ferie disse dage. Har vi ret til det?

Svar: Hvis medarbejderne har ferie til gode, kan I med et varsel på én måned ”pålægge” medarbejderne at afholde ferie de to dage.

 

Løn under ferie til nyansat medarbejder?

Spørgsmål: Jeg har ansat en ny medarbejder den 1. juni 2015. Hvornår har hun ret til løn under ferie?

Svar: Optjeningsåret følger kalenderåret (2015), og retten til løn under ferie opnås i det følgende ferieår (1. maj 2016). For hver måneds ansættelse optjenes der 2,08 betalt feriedag. Det betyder, at hun i 2015 optjener ret til 6 måneder x 2,08 = 12,48 (som rundes op til 12,5) feriedage, som hun kan bruge efter 1. maj 2016. Hun optjener ligeledes feriefridage i den samme periode til brug efter 1. maj 2016. En fuldtidsbeskæftiget optjener 3,08 feriefridagstimer pr. måned. Deltidsbeskæftigede optjener 3,08 x antal timer pr. uge/37 timer). Fx optjener en medarbejder med 30 timer pr. uge 3,08 x 30/37=2,5 feriefridagstimer pr. måned.

 

Løn m.v.

Har min lægesekretær krav på en lønforhandling?

Spørgsmål: Min lægesekretær kræver en lønforhandling med mig. Jeg ønsker ikke at betale mere end det, hun har krav på efter overenskomsten. Skal jeg alligevel holde en lønsamtale med hende?

Svar: Efter overenskomsten skal der én gang om året afholdes en lønforhandling. Medarbejderen skal have mulighed for at fremlægge sin(e) begrundelse(r) for, hvorfor hun ønsker mere i løn. Hvis du ikke ønsker at give hende et løntillæg, kan du meddele hende dette. Det er en god ide at have forberedt sig på, hvilken begrundelse du vil give hende. Det kan være din økonomi ikke er til lønstigninger. Eller det kan være, at du mener, at den overenskomstmæssige løn, du betaler, er fair i forhold til den arbejdsindsats, der leveres, og at tillæg alene gives til ekstraordinært gode indsatser. 

 

Kan jeg udbetale pensionen direkte til min sygeplejerske?

Spørgsmål: Min sygeplejerske er lidt økonomisk presset i øjeblikket. Hun spørger mig, om hun i en kortere periode kan få sin pension udbetalt i stedet for, at den indbetales til hendes pensionskasse. Det vil jeg gerne være behjælpelig med. Er der nogen problemer med det?

Svar: Det må du ikke! Efter overenskomsten skal der indbetales pension til pensionskassen for Sygeplejersker i PKA. Gør du ikke det, er det overenskomstbrud, og du kan risikere at skulle betale pensionen en gang til, selvom du allerede har udbetalt pengene til sygeplejersken.

 

Mere i løn?

Spørgsmål: Min sekretær kræver mere i løn. Hun siger, hun ligger lavt i forhold til andre lægesekretærer, hun kender. Jeg giver hende overenskomstens løn. Har hun krav på mere?

Svar: Du har pligt til at betale den overenskomstfastsatte løn. Herudover kan der aftales et personligt tillæg, men sekretæren har ikke krav på at få et tillæg til sin løn.

 

Pension til pensioneret lægesekretær?

Spørgsmål: Jeg er ved at ansætte en lægesekretær. Hun er gået på folkepension, men vil gerne have et deltidsjob hos mig. Skal jeg betale pension til hende?

Svar: Efter lægesekretæroverenskomsten har du ikke pligt til at indbetale pension til medarbejdere, der er berettiget til folkepension. Så du kan godt aftale med sekretæren, at du udbetaler pensionen til hende sammen med lønnen.

 

Stil spørgsmål

Udfyld formularen herunder for at stille et spørgsmål.

Navn
E-mail*
Spørgsmål*
 

Praktiserende Lægers
Arbejdsgiverforening

Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8400
Fax: 3544 8405
E-mail: pla@dadl.dk


Åben for henveldelser

Mandag til torsdag: kl. 09:00 - 16:00
Fredag: kl. 09:00 - 15-00

Nyhedsbrev

Tilmeld dig PLA's nyhedsmail, så du automatisk får besked, når der er nyt fra PLA.

Dudal Webdesign