Formandens beretning
30. november 2009

 

PLA’s repræsentantskabsmøde 28. november 2009

Formandens beretning

 

·          Daglig drift og medlemmer

·          Forskelsbehandlingsloven/sagen

·          Afskedigelsesnævnssagen

·          Voldgiftssag mellem PLA og DSR

·          Mediation

·          Arbejdstilsynet

·          PLA’s arbejde i det kommende halve år

Daglig drift og medlemmer

Der er nu mere end 2900 medlemmer af PLA, heraf godt 50 Faps’er, og der kommer hele tiden nye medlemmer til. Medlemstilgangen har i løbet af det sidste år igen været på omkring 100 læger, og der er primært tale om en tilgang af alment praktiserende læger.

Driften i PLA går fortsat planmæssigt. Vi har mange telefoniske og skriftlige henvendelser fra vore medlemmer som vi besvarer. Henvendelserne omhandler typisk overvejelser om og spørgsmål til lønindplacering, ferieberegning, efteruddannelse, ønske om ændring af arbejdstid, samarbejdsvanskeligheder og ønske om opsigelse af praksispersonalet. En del sager afstedkommer kontakt og forhandling med medarbejdernes fagforening eller anden repræsentant.

Forskelsbehandlingsloven/sagen

Jeg har tidligere fortalt om en sag hvor et af vores medlemmer blev stævnet for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

Kort fortalt omhandlede sagen en lægepraksis der afskedigede en lægesekretær på grund af et stort sygefravær, forårsaget af rygproblemer.

HK protesterede mod opsigelsen, der efter HK’s opfattelse var i strid med forskelsbehandlingsloven, da medarbejderen, efter HK’s opfattelse, havde en funktionsnedsættelse, der udgjorde et handicap. HK krævede på deres medlems vegne en godtgørelse på knap 400.000,- kr.

PLA forsøgte at forlige sagen på et mindre beløb, men HK fastholdt kravet af principielle grunde, og stævnede lægepraksis. PLA bad vores eksterne advokat om at varetage PLA-medlemmets interesser i retssagen.

Denne sag har nu fundet sin afslutning, med et forlig hvor vores medlem betalte et beløb svarende til 3 måneders løn. Et forlig vores eksterne advokat tilrådede, i det vi i øjeblikket ser en række retssager vedrørende forskelsbehandlingsloven, og hvor der netop havde været afgjort en sag der mindede om vores, og hvor domstolene idømte arbejdsgiveren at betale 6 måneders løn i godtgørelse.

Afskedigelsesnævnssagen

Ved den sidste overenskomstfornyelse med HK blev vi enige med HK om at benytte Dansk Arbejdsgiverforenings Afskedigelsesnævn i sager om usaglig opsigelse. Vi har haft vores første sag i Afskedigelsesnævnet, en sag hvor HK mente at det var usagligt at opsige en farmakonom, hvor en praksis havde brug for en uddannet lægesekretær. PLA vandt sagen, hvilket vi selvfølgelig er godt tilfredse med.

Voldgiftsag mellem PLA og DSR

PLA og DSR er blevet uenige om forståelsen af overenskomstens lønbestemmelse for nyansatte sygeplejersker og praksisbioanalytikere uden praksiserfaring. Vi er derfor blevet enige om at få spørgsmålet behandlet ved faglig voldgift, hvilket bliver PLA’s første faglige voldgiftssag. DSR er nu kommet med sit klageskrift, og PLA vil sammen med den eksterne advokat vi benytter i sagen, drøfte vores modspil. Den sag vil I komme til at høre mere om.

Mediation

Sidste år introducerede vi konfliktløsningsmetoden mediation i PLA-regi. Medlemmer af PLA kan få tilskud med op til halvdelen af de udgifter der er forbundet med at benytte en mediator til løsning af personalekonflikter i jeres praksis. Vi har ikke brugt alle de penge vi afsatte på budgettet for 2009, men de af vores medlemmer der har benyttet sig af tilbuddet, har meldt tilbage at de var meget tilfredse. Vi har derfor besluttet at afsætte dobbelt så mange penge på budgettet til næste år, og har ved at beskrive ordningen på hjemmesiden, forsøgt at markedsføre tilbuddet til vores medlemmer.

Arbejdstilsynet

PLA har holdt et møde med Arbejdstilsynet for at få en afklaring af Arbejdstilsynets krav til brug af udsugning i forbindelse med brug af formalin og udvikling af diatermi røg. Arbejdstilsynet tilkendegav på mødet, at der generelt ikke er de store problemer hos de praktiserende læger, og at der kun er givet få påbud om brug af ventilationen, under udvikling af diatermi røg og brug af formalin. Der er kommet lukkede systemer/anlæg til håndtering af formaldehyd, som kan erhverves for en relativ beskeden pris. Men hvis Arbejdstilsynet finder at der lugter brændt, så skal der etableres udsugning.

Men samlet set er arbejdsmiljøet godt i branchen, hvilket vi selvfølgelig er tilfredse med.

PLA’s arbejde i det kommende halve år/Afslutning

Min beretning nærmer sig sin afslutning, men inden det sidste ord siges vil jeg gøre en kort status for PLA’s primære arbejdsopgaver i 2010.

År 2010 bliver et år hvor vi ikke skal overenskomstforhandle, hvilket betyder at vi vil fokusere på den daglige drift, og fortsat udvikle den service vi giver vores medlemmer.

Tak for jeres opmærksomhed.

 

November 2024
25. november 2024
April 2024
22. april 2024
November 2023
6. november 2023
Maj 2023
Januar 2023
23. januar 2023
April 2022
4. april 2022
November 2021
29. november 2021
April 2021
12. april 2021
November 2020
23. november 2020
November 2019
26. november 2019
April 2019
8. april 2019
November 2018
26. november 2018
April 2018
9. april 2018
November 2017
27. november 2017
April 2017
24. april 2017
November 2016
30. november 2016
April 2016
4. april 2016
December 2015
7. december 2015
April 2015
13. april 2015
December 2014
3. december 2014
April 2014
7. april 2014
December 2013
2. december 2013
April 2013
8. april 2013
December 2012
3. december 2012
April 2012
17. april 2012
December 2011
1. december 2011
April 2011
11. april 2011
PLA’s repræsentantskabsmøde 9. april 2011
April 2010
13. april 2010
November 2009
30. november 2009
April 2009
20. april 2009
November 2008
30. november 2008
Marts 2008
30. marts 2008
December 2007
1. december 2007
PLA er fortsat i stabil udvikling. Har i efteråret arbejdet med en ny hjemmeside, udarbejdet en lønstatistik for prasispersonale, været i dialog med Arbejdstilsynet om screeningsbesøg i praksis og nu ruster vi os til de kommende overenskomstforhandlinger.
April 2007
14. april 2007
PLA har haft sin første retssag for et FAPS-medlem. Der er ingen igangværende retssager. Det næste halve til hele år skal der arbejdes på lønstatistik og ny hjemmeside.
November 2006
11. november 2006
PLA er i fortsat stabil udvikling. PLA har en stigende medlemstilslutning, og oplever stor interesse fra medlemmer og potentielle medlemmer. Der er 4 igangværende retssager, og vores Højesteretsdom har medført et nyt lovforslag om ansættelsesbeviser.
April 2006
22. april 2006
Lidt om den daglige drift og medlemsstatus, udsigt til vedtægtsændringer når eksklusivbestemmelsen for PLO ophører, arbejdet i Klinikpersonalets Uddannelsesfond og fordelene ved en barselsudligningsordning.
November 2005
12. november 2005
Om de overståede overenskomstforhandlinger, suspension af midler til Klinikpersonalets Uddannelsesfond, om brugen af lægestuderende som vikarer i praksis og lidt om den daglige drift og medlemmerne.
April 2005
16. april 2005
PLA's arbejde er for tiden koncentreret om de verserende overenskomstforhandlinger. PLA har som forventet modtaget opsigelser af overenskomsten fra såvel HK/privat som fra DSR/dbio.
November 2004
8. november 2004
Mangler
April 2004
17. april 2004
Det er med stor tilfredsstillelse, at vi kan konstatere, at PLA’s medlemsskare er stadigt voksende. I dag har PLA mere end 2200 medlemmer. Jo flere vi er, jo større politisk indflydelse har vi i samarbejdet med de relevante lønmodtagerorganisationer.
December 2003
Sådan kunne formanden for PLA indlede sin beretning på repræsentantskabsmødet den 6. december 2003.
Maj 2003
- Kammerater, arbejdsgivere - forener eder! Det var en glad formand for P.L.A., der tog fat på sin svendeprøve som PLA's første formand, der kunne præsentere sine medlemmer for ikke mindre end to færdigforhandlede overenskomster.
November 2002
PLA holdt sit første egentlige repræsentantskabsmøde den 30. november 2002. PLO's kommunikationskoordinator Anne Weimar har sammenfattet et uddrag af formand, Yves Sales' beretning.

Praktiserende Lægers
Arbejdsgiverforening

Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8400
E-mail: pla@dadl.dk


Åben for henvendelser

Mandag til torsdag: kl. 09:00 - 16:00
Fredag: kl. 09:00 - 15-00

Nyhedsbrev

Tilmeld dig PLA's nyhedsmail, så du automatisk får besked, når der er nyt fra PLA.

Dudal Webdesign