Formandens beretning
13. april 2015

PLA’s repræsentantskabsmøde 11. april 2015

Formandens beretning 

  • PLA’s daglige drift
  • Retssager
  • Forskelsbehandlingsloven
  • Overenskomstforhandlingerne med HK
  • Overenskomstforhandling med DSR/dbio
  • Klinikpersonalets uddannelsesdag
  • Ny hjemmeside
  • PLA’s arbejde i det kommende halve år

 

PLA’s daglige drift
PLA har nu 3.200 medlemmer, hvoraf de 169 er FAPS’ere. Det sidste år er der sket en tilgang på 35 medlemmer.

PLA’s sekretariat har fortsat travlt med at besvare medlemmernes spørgsmål og varetage deres interesser. Sekretariatet skal i år forhandle overenskomster for praksispersonalet, idet både overenskomsten for konsultationssygeplejersker og lægesekretærer skal fornyes i 2015.

Sekretariatet behandler også mange individuelle sager for medlemmerne. I en stor del af tvisterne ender PLA med at forhandle en forligsmæssig løsning på plads, som et alternativ til en retssag. 

Retssag om bortvisning
Det er dog ikke alle tvister, der ender med en forligsmæssig løsning, Som I måske erindrer fra tidligere beretninger, har vi haft en bortvisningssag til behandling i byretten i Randers. Sagen blev domsforhandlet i januar måned, og vedrører en medarbejder, der blev bortvist, fordi hun forlod arbejdspladsen i utide og uden forklaring. Efterfølgende trak hun "sygemeldingskortet". Hun påstod for det første, at hun til sekretæren havde sygemeldt sig, da hun gik (hvilket hun ikke gjorde). For det andet fremlagde hun en lægeerklæring udarbejdet om torsdagen, hvor hun var gået fra arbejdspladsen om mandagen. Vi holdt derfor fast i, at sygdommen om mandagen ikke var dokumenteret og fastholdt bortvisningen. Og det var retten i Randers heldigvis enig i!

Forskelsbehandlingsloven
En ikke uvæsentlig del af de sager, som sekretariatet behandler, vedrører sager om sygemeldte medarbejdere, og i en del af disse sager rejser fagforeningerne krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

Kort fortalt beskytter loven handicappede medarbejdere. Handicapbegrebet er ikke noget entydigt begreb, og kan også omfatte medarbejdere, der har en kronisk eller længerevarende sygdom. Her siger loven, at en arbejdsgiver har en særlig forpligtelse, til at træffe foranstaltninger der hjælper medarbejderen til at beholde sit job. Gør arbejdsgiver ikke det, og bliver medarbejderen afskediget, kan det koste en arbejdsgiver dyrt.

Spørgsmålet om hvorvidt der var sket en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, blev rejst i en sag mod et af vores medlemmer.

Sagen vedrørte en tidligere medarbejder, der kom ud for en arbejdsskade, da hun slog hovedet i et forsøg på at justere et bord på arbejdspladsen. Hun blev sygemeldt, og arbejdsgiver opsagde medarbejderen efter 120 dages sygdom. Ca. ½ år efter, at medarbejderen var fratrådt, modtog arbejdsgiver krav fra sekretærens advokat om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, idet man mente at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi medarbejderen var blevet handicappet af sit hovedtraume.

Sagen er rejst i Ligebehandlingsnævnet, og PLA repræsenteres af ekstern advokat. Sagen verserer fortsat.

Overenskomstforhandlinger med HK
Lægesekretæroverenskomsten er blevet opsagt, og skal genforhandles til fornyelse pr. 1. juni 2015. Fra PLA deltager Søren K Jensen, Niels Ulrich Holm ogFlemming Skovsgaardsammen med sekretariatet. Første forhandlingsmøde ligger den 13. april 2015.

Som forberedelse til vores overenskomstkrav, har vi opfordret vores medlemmer til at komme med forslag til overenskomstfornyelsen, og vi har modtaget en række gode forslag.

Jeg vil ikke her gå nærmere ind på PLA’s overenskomstkrav – de er genstand for debat om lidt, da det er et selvstændigt punkt på dagsordenen i dag.

Overenskomstforhandlingerne med DSR og Dbio
PLA og DSR/dbio blev endelig den 3. december 2014 – efter mere end ét års forhandlinger -enige om en ny overenskomst for konsultationssygeplejersker og praksisbioanalytikerere. Løbetiden på overenskomsten blev aftalt til 2 år, hvilket betyder, at overenskomsten allerede skal genforhandles til fornyelse pr. 1. december 2015.

Klinikpersonalets uddannelsesdag
I år afholdes to uddannelsesdage, begge i maj måned. Emnerne for uddannelsesdagene er aktuelle og tværfaglige og giver indblik i de mangeartede situationer, der forekommer i almen praksis. Målgruppen er klinikpersonalet i en almen praksis. Begge dage blev hurtigt overtegnet, og derfor har vi besluttet at udbyde endnu en dag til efteråret.

Klinikpersonalets uddannelsesdag er blevet til i et samarbejde mellem PLA og de faglige organisationer, HK/Privat, DSR og dbio.

Ny hjemmeside
Vi har til gavn for vores medlemmer besluttet at gøre vores hjemmeside www.pla.dk bedre. Den nuværende hjemmeside blev designet i 2003, og vi mener tiden er kommet til en fornyelse. Medlemmerne vil fortsat kunne finde nyttige oplysninger om personaleforhold m.v., men vi vil med fornyelsen gerne gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Samtidig vil vi gerne have siden opdateret rent designmæssigt.

I forbindelse med PLA’s budget for 2015 har vi ikke taget højde for denne udgift, men vi vurderer, at omkostningerne kan holdes indenfor budgettet.

Arbejdet det kommende halve år
Overenskomstforhandlingerne kommer som sagt til at fylde igen, og det bliver spændende at se, hvordan forhandlingerne spænder af – og om det vil lykkes at få enderne til at nå sammen om et resultat, som både vi som arbejdsgivere, og vores medarbejdere kan være tilfredse med. Det håber jeg i hvert fald!

April 2024
22. april 2024
November 2023
6. november 2023
Maj 2023
Januar 2023
23. januar 2023
April 2022
4. april 2022
November 2021
29. november 2021
April 2021
12. april 2021
November 2020
23. november 2020
November 2019
26. november 2019
April 2019
8. april 2019
November 2018
26. november 2018
April 2018
9. april 2018
November 2017
27. november 2017
April 2017
24. april 2017
November 2016
30. november 2016
April 2016
4. april 2016
December 2015
7. december 2015
April 2015
13. april 2015
December 2014
3. december 2014
April 2014
7. april 2014
December 2013
2. december 2013
April 2013
8. april 2013
December 2012
3. december 2012
April 2012
17. april 2012
December 2011
1. december 2011
April 2011
11. april 2011
PLA’s repræsentantskabsmøde 9. april 2011
April 2010
13. april 2010
November 2009
30. november 2009
April 2009
20. april 2009
November 2008
30. november 2008
Marts 2008
30. marts 2008
December 2007
1. december 2007
PLA er fortsat i stabil udvikling. Har i efteråret arbejdet med en ny hjemmeside, udarbejdet en lønstatistik for prasispersonale, været i dialog med Arbejdstilsynet om screeningsbesøg i praksis og nu ruster vi os til de kommende overenskomstforhandlinger.
April 2007
14. april 2007
PLA har haft sin første retssag for et FAPS-medlem. Der er ingen igangværende retssager. Det næste halve til hele år skal der arbejdes på lønstatistik og ny hjemmeside.
November 2006
11. november 2006
PLA er i fortsat stabil udvikling. PLA har en stigende medlemstilslutning, og oplever stor interesse fra medlemmer og potentielle medlemmer. Der er 4 igangværende retssager, og vores Højesteretsdom har medført et nyt lovforslag om ansættelsesbeviser.
April 2006
22. april 2006
Lidt om den daglige drift og medlemsstatus, udsigt til vedtægtsændringer når eksklusivbestemmelsen for PLO ophører, arbejdet i Klinikpersonalets Uddannelsesfond og fordelene ved en barselsudligningsordning.
November 2005
12. november 2005
Om de overståede overenskomstforhandlinger, suspension af midler til Klinikpersonalets Uddannelsesfond, om brugen af lægestuderende som vikarer i praksis og lidt om den daglige drift og medlemmerne.
April 2005
16. april 2005
PLA's arbejde er for tiden koncentreret om de verserende overenskomstforhandlinger. PLA har som forventet modtaget opsigelser af overenskomsten fra såvel HK/privat som fra DSR/dbio.
November 2004
8. november 2004
Mangler
April 2004
17. april 2004
Det er med stor tilfredsstillelse, at vi kan konstatere, at PLA’s medlemsskare er stadigt voksende. I dag har PLA mere end 2200 medlemmer. Jo flere vi er, jo større politisk indflydelse har vi i samarbejdet med de relevante lønmodtagerorganisationer.
December 2003
Sådan kunne formanden for PLA indlede sin beretning på repræsentantskabsmødet den 6. december 2003.
Maj 2003
- Kammerater, arbejdsgivere - forener eder! Det var en glad formand for P.L.A., der tog fat på sin svendeprøve som PLA's første formand, der kunne præsentere sine medlemmer for ikke mindre end to færdigforhandlede overenskomster.
November 2002
PLA holdt sit første egentlige repræsentantskabsmøde den 30. november 2002. PLO's kommunikationskoordinator Anne Weimar har sammenfattet et uddrag af formand, Yves Sales' beretning.

Praktiserende Lægers
Arbejdsgiverforening

Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8400
E-mail: pla@dadl.dk


Åben for henvendelser

Mandag til torsdag: kl. 09:00 - 16:00
Fredag: kl. 09:00 - 15-00

Nyhedsbrev

Tilmeld dig PLA's nyhedsmail, så du automatisk får besked, når der er nyt fra PLA.

Dudal Webdesign