PLAkaten, december 2011
PLAkaten, december 2011
Denne udgave af PLAkaten indeholder:
- Repræsentantskabsmøde den 26. november 2011
- Kontingent for 2012
- Lønregulering for lægesekretærer
- Bortfald af ”kitteltillæg”
- Tvist med HK
- Ansættelseskontrakter
- Seniorbonus
- Opsparingsordning
- Forlængelse af arbejdsgiverperioden
- Krav om skriftlig APV
- Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår - telefonvagt den 27 - 30. december 2011
På PLA’s hjemmeside www.pla.dk orienterer vi løbende om nyheder, og du kan downloade gældende overenskomster og ansættelseskontrakter for praksispersonale.
Du kan kontakte sekretariatet på telefon 3544 8400 mandag-torsdag kl. 09.00-16.00 og fredag kl. 09.00-15.00 eller på pla@dadl.dk ved behov for rådgivning.
Repræsentantskabsmøde den 26. november 2011
PLA’s repræsentantskab har den 26. november 2011 afholdt det halvårlige repræsentantskabsmøde. Formandens beretning på mødet kan læses på www.pla.dk I beretningen kan du læse om følgende:
Medlemsudvikling og daglig drift
PLA/DSR/dbio overenskomst 2011-2013
PLA/HK/Privat overenskomst 2011-2013
Klinikpersonalets Uddannelsesdag
Gå-hjemmøder
PLA’s arbejde i det kommende halve år
Kontingent 2012
På PLA’s repræsentantskabsmøde den 26. november 2011 blev det besluttet at fastholde kontingentet til PLA uændret i 2012. Kontingentet i 2012 udgør således fortsat 1.300 kr. pr. år pr. læge i henhold til lægedækningsberegningen. Kontingentet opkræves praksis kvartalsvis. Indmeldelsesgebyret udgør fortsat 500 kr. pr. læge.
Ved indmeldelse af læger, som ikke er alment praktiserende, tages der individuelt stilling til kontingentets størrelse ud fra antallet af ansat personale.
Lønregulering for lægesekretærer
Lægesekretærerne stiger i løn til januar 2012. Der sker en generel lønregulering med 2,20 % samtidig med, at der i de overenskomstfastsatte månedslønninger er indregnet et beløb svarende til værdien af det såkaldte kitteltillæg. Har den ansatte et personligt tillæg udover den overenskomstmæssige løn, skal dette tillæg også reguleres med 2,20 %. De nye lønninger kan du finde på www.pla.dk
Bortfald af ”kitteltillæg”
I forbindelse med den mellem PLA og HK indgåede overenskomst for lægesekretærer er det aftalt, at tillægget for manglende tjenestedragt på 250 kr. pr. måned, det såkaldte ”kitteltillæg”, indregnes i månedslønnen. Det betyder, at der ikke længere, fra og med januar 2012, skal afregnes et særskilt kitteltillæg.
Er lægesekretæren ansat som timelønnet, bortfalder på samme måde det tillæg på 1,56 kr. pr. time, der ydes for manglende tjenestedragt.
Lægesekretæroverenskomsten gælder alt konsultationspersonale i lægepraksis, bortset fra konsultationssygeplejersker og praksisbioanalytikere, som har deres egen overenskomst, og som forsat skal have et ”kitteltillæg”, såfremt praksis ikke stiller en tjenestedragt til rådighed for den ansatte.
Tvist med HK
En konsekvens af at indregne ”kitteltillægget” i de overenskomstfastsatte månedslønninger er, at deltidsansatte alene vil få en forholdsmæssig del af det indregnede ”kitteltillæg”, hvor de indtil nu har fået det fulde kitteltillæg på 250 kr. Dette mener HK ikke er i overensstemmelse med det, der blev aftalt i forbindelse med overenskomstfornyelsen. Spørgsmålet vil derfor blive indbragt for en faglig voldgift, der skal afgøre, hvem der har ret. PLA vil orientere om udfaldet, og såfremt HK får medhold, hvordan lønnen i givet fald skal efterreguleres.
Ansættelseskontrakter
Ved ansættelse af praksispersonale er det vigtigt at bruge de standard ansættelseskontrakter, som PLA og HK og DSR/dbio er enige om at anvende. Standardkontrakterne, der er en del af praksispersonalets overenskomster, indeholder alle de punkter, der skal udfyldes for, at ansættelseskontrakten er i overensstemmelse med ansættelsesbevisloven. Ansættelseskontrakterne skal være udleveret til medarbejderen senest samtidig med tiltrædelsen.
Seniorbonus
Efter overenskomsten indgået mellem PLA og HK for lægesekretærer og efter overenskomsten indgået mellem PLA og DSR/dbio, er det for medarbejdere der er fyldt 60 år eller mere i år 2010 aftalt, at der sammen med decemberlønnen 2011 skal betales en seniorbonus.
På www.pla.dk findes en vejledning om beregningen af seniorbonusordningen.
Opsparingsordning
Lægesekretæroverenskomsten indeholder også den såkaldte opsparingsordning, der gælder for alle medarbejdere, der er omfattet af lægesekretæroverenskomsten. Der skal således i december i år afregnes et beløb i henhold til den aftalte opsparingsordning. Læs mere om opsparingsordningen på www.pla.dk
Syge medarbejdere - forlængelse af arbejdsgiverperioden
Når en medarbejder er sygemeldt, skal arbejdsgiver selv dække den fulde lønudgift de første 21 dage af medarbejderens sygefravær – den såkaldte arbejdsgiverperiode. Arbejdsgiverperioden forlænges imidlertid fra 21 til 30 dage med virkning fra den 1. januar 2012.
Det får den konsekvens, at du for fremtiden først kan få refusion fra kommunen, når medarbejderen har været syg i mere end 30 dage.
Det er fortsat muligt for mindre arbejdsgivere at tegne en sygedagpengeforsikring, der giver refusion allerede fra medarbejderens 2. sygedag. Forsikringsordningen dækker også de dage, arbejdsgiverperioden bliver forlænget med pr. 1. januar 2012. Læs mere om forsikringsordningen på www.pla.dk
Arbejdsgivere, der har indgået en aftale om refusion af sygedagpenge ved medarbejderes langvarige eller kroniske sygdom - § 56-aftale - vil fortsat være berettiget til refusion i hele arbejdsgiverperioden.
Loven træder i kraft 2. januar 2012 og gælder for sygdom, hvor den 1. fraværsdag er den 2. januar 2012 eller senere.
Krav om skriftlig APV
Virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdstilsynet har udarbejdet brancherettede tjeklister, der især henvender sig til virksomheder med færre end ti ansatte, hvilket er relevant for de fleste almene praksis. APV tjeklisterne er et tilbud. Der er altså ikke krav om, at listerne anvendes. Praksis kan selv vælge, hvilken metode man ønsker at anvende i sin arbejdspladsvurdering, så længe metoden omfatter håndtering af alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer. Du kan se den tjekliste, der gælder for almen praksis her:
Sekretariatet holder lukket mellem jul og nytår - telefonvagt den 27. - 30. december 2011.
Hele Lægeforeningen holder lukket mellem jul og nytår, og PLA’s sekretariat er således også lukket.
Hvis der i disse lukkedage måtte opstå spørgsmål, der ikke kan vente til den 2. januar 2012, kan du kontakte følgende:
Tirsdag den 27. december:Dorte Enoksenpå telefon 5126 2925
Onsdag den 28. december:Henriette Kiersgaardpå telefon 4058 0924
Torsdag den 29. december:Dorte Enoksenpå telefon 5126 2925
Fredag den 30. december:Per Krøyer Alsbækpå telefon 6130 2533
Alle dage mellem klokken 10:00 og 15:00
PLA’s sekretariat ønsker alle foreningens medlemmer en glædelig jul og et godt nytår 2012!