PLAkaten - Ny ferielov/3

Planlægning og varsling af ferie
Medarbejderen optjener i ferieåret 1. september – 31. august året efter - 25 dages ferie. Den optjente ferie holdes i ferieafholdelsesperioden 1. september – 31. december året efter. 

Medarbejderen har ret til - men ikke pligt til - at holde 4 ugers ferie i ferieåret og 5 ugers ferie i ferieafholdelsesperioden. 

De 15 feriedage kaldes hovedferie og holdes i perioden 1. maj – 30. september. Hovedferien skal gives i sammenhæng, medmindre medarbejderen accepterer, at hovedferien deles op. Der skal imidlertid altid gives 10 dages hovedferie i sammenhæng. 

De sidste 10 feriedage kaldes øvrig ferie og kan holdes i hele ferieafholdelsesperioden. 

Både hovedferien og den øvrige ferie fastlægges efter drøftelse mellem arbejdsgiver og medarbejder. Kan man ikke blive enige om feriens placering, er det i sidste ende arbejdsgiver, der placerer ferie. I så fald kan ferien pålægges med et varsel på 3 måneder for så vidt angår hovedferien og 1 måned for så vidt angår øvrig ferie. 

Det er en forudsætning, når man pålægger en medarbejder at holde ferie, at medarbejderen har optjent tilstrækkeligt med ferie på det tidspunkt ferien begynder. Man kan altså ikke pålægge medarbejderen at holde ferie på forskud eller ferie for egen regning. Der gælder dog særlige regler, hvis hele praksis holder lukket på grund af ferie (se om ferielukket nedenfor). 

Husk at man også kan benytte den 6. feriefridagsuge. Den 6. feriefridagsuge for medarbejdere ansat efter overenskomsterne med HK/Privat og DSR/dbio følger reglerne for øvrig ferie, som beskrevet ovenfor. 

Da medarbejderne optjener og afholder ferien løbende, er det vigtigt, at man planlægger ferierne i god tid og  man laver et ferieregnskab med en fremskreven feriesaldo. Derved er man sikker på, at der er optjent tilstrækkelig med ferie, når medarbejderne skal holde den, hvis man ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal holdes. PLA har udarbejdet et regneark, der kan benyttes i den forbindelse, se her

Eksempel (sommerferie):
En medarbejder har pr. 1. september 2020 1,64 feriedage tilbage fra miniferieåret (1. maj 2020 – 31. august 2020).

Medarbejderen holder 5 dages ferie i uge 42 og 5 dages ferie i uge 7.

Arbejdsgiver ønsker, at medarbejderen holder 3 ugers sommerferie i juli 2021, hvor der ikke er så travlt i praksis. Det ønsker medarbejderen imidlertid ikke.

Medarbejderne har i september 2020 – juni 2021 optjent 20,80 dages ferie. Feriesaldoen i juli 2021 udgør derfor 12,44 feriedage (1,64 + 20,80 – 5,00 – 5,00 = 12,44).

Det kan altså ikke lade sig gøre at pålægge medarbejderen at holde 3 ugers ferie i juli 2021, da de 15 dages hovedferie skal gives i sammenhæng og da medarbejderne ikke kan pålægges at holde ferie, der endnu ikke er optjent.

Havde man lavet et ferieregnskab med en fremskreven feriesaldo, kunne man allerede da man planlagde efterårs- og vinterferie have forudset problemet. Hvis medarbejderen havde brugt bare 3 feriefridage under afvikling af den øvrige ferie, havde der været tilstrækkeligt med optjent ferie.

Ferielukket
Ved ferielukket forstås, at praksis holder lukket og  ingen er på arbejde. Hvis I alene drosler ned og ikke ønsker fuld bemanding i en ferieperiode, er det de sædvanlige regler om planlægning og varsling af ferie, der gælder. Ferielukning skal varsles med de sædvanlige varsler – altså 3 måneder for hovedferie og 1 måned for øvrig ferie og 6. feriefridagsuge.

Holder I ferielukket må en medarbejder, der ikke har optjent tilstrækkelig ret til betalt ferie i alle dagene som udgangspunkt holde fri for egen regning.

Der er dog to væsentlige undtagelser:

1)    Arbejdsgiver har ikke i videst muligt omfang sikret, at medarbejderen har tilstrækkelig optjent betalt ferie til gode (i så fald skal arbejdsgiver alligevel betale).

2)    Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en medarbejder har været ansat hele det forudgående ferieår og indtil virksomhedslukningen, og medarbejderen ikke har optjent nok betalt ferie, skal der ydes forskudsferie.

Hvis praksis holder ferielukket, er det altså vigtigt, at man sørger for at gemme ferie, så der er tilstrækkeligt med optjent ferie på ferietidspunktet. Det er arbejdsgivers ansvar, at der er gemt stilstrækkeligt ferie. Har man ladet medarbejderne bruge af ferien og der derfor ikke er nok optjent ferie på ferietidspunktet, skal medarbejderen altså fortsat have løn uden at bruge feriedage.

Eksempel (julelukket):
En medarbejder har pr. 1. september 2020 1,64 feriedage tilbage fra miniferieåret (1. maj 2020 – 31. august 2020). Medarbejderne optjener 2,08 dages ferie i september 2020 og har herefter en feriesaldo på 3,72. Medarbejderne ønsker at holde ferie i uge 42 og får lov til det af arbejdsgiver. Feriesaldoen er herefter -1,28.

Medarbejderne optjener nu 2,08 dages ferie i både oktober og november og har i december altså en feriesaldo på 2,88 feriedage.

Der holdes ferielukket 4 dage i forbindelse med julen. Da ferie holdes i hele dage, kan medarbejderen kun pålægges at bruge 2 feriedage, men skal have løn for alle 4 dage. Hvis medarbejderen har feriefridage til gode, kan man naturligvis som arbejdsgiver pålægge medarbejderne at bruge disse og ellers skulle medarbejderen allerede, da man planlagde efterårsferien have brugt feriefridage der.