PLAkaten - Ny ferielov/5
Deltidsansatte og ferie
Deltidsansatte optjener som fuldtidsansatte 2,08 feriedage pr. måneds ansættelse. Hvis den deltidsansatte arbejder alle ugens dage, men blot færre timer end en fuldtidsansat, er der ingen forskel i forhold til, hvordan ferien afvikles.
Der er alene forskel i forhold til ferieafviklingen, hvis den deltidsansatte har arbejdsfrie dage.
Det følger af ferieloven, at arbejdsfrie dage indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Det vil sige, at hvis en medarbejder har en ugentlig fridag, skal der for hver uges ferie, holdes ferie på 4 arbejdsdage og én fridag.
En medarbejder, der har faste fridage enten ugentligt eller i et rul, vil altså skulle holde en forholdsmæssig andel af disse fridage som feriedage.
En måde at sikre den forholdsmæssige afholdelse af ferie på arbejdsfrie dage er ved at benytte en omregningsfaktor. Omregningsfaktoren beregnes som det antal normale arbejdsdage, der er i perioden for medarbejdernes rul og dividere med det antal arbejdsdage, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde.
En medarbejder, der har fri hver anden torsdag, og dermed arbejder 9 ud af 10 arbejdsdage, vil altså skulle holde 10/9 feriedage (=1,11 feriedage), når der placeres én feriedage, på en dag medarbejderen skulle have været på arbejde.
Det vil sige, at der ved afholdelse af én feriedag på en arbejdsdag benyttes 1,11 feriedage i ferieregnskabet.
Konkret betyder det:
- Når medarbejderen holder enkeltstående feriedage bruges der 1,11 feriedage pr. feriedag.
- Når medarbejderen holder en hel uges ferie i den uge, hvor fridagen ligger, bruges der 4 x 1,11 feriedage = 4,44 feriedage.
- Når medarbejderen holder en hel uges ferie i den uge, hvor fridagen ikke ligger, bruges der 5 x 1,11 feriedage = 5,55 feriedage.
Feriedage placeres altid på hverdage. Lørdage, søn- og helligdage, der falder under ferien, og som under alle omstændigheder ville have været fridage, må derfor ikke medregnes som feriedage. Det samme gælder for overenskomstmæssige fridage, som er Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag. Vær opmærksom på at den omregningsfaktor, der sædvanligvis benyttes, derfor kan være anderledes i forbindelse med ferie, der afholdes i forbindelse med helligdage.
I forhold til arbejdstiden på den enkelte feriedag, er en dag en dag i ferielovens optik, og der skeles altså ikke til, om medarbejderen skulle have arbejdet 4,6 eller 8 timer den pågældende feriedag. Det forudsættes imidlertid, at de 25 dages ferie skal afspejle 25 dages arbejde. Feriedagene fordeles på lange og korte dage på samme måde, som hvis medarbejderen var på arbejde.
Ovenstående gælder også ved afholdelse af 6. feriefridagsuge efter overenskomsterne med HK/Privat og DSR/dbio.
Ændringer i arbejdstiden
Hvis en medarbejders arbejdstid ændres, uanset om det er efter aftale eller varslet, ændrer det ikke på, hvor mange feriedage og feriefridage den pågældende medarbejder har ret til. Der vil fortsat være ret til 25 feriedage og 5 feriefridage pr. ferieår. Ændres der i antallet af arbejdsfrie dage, vil omregningsfaktoren (se ovenfor) ændre sig.
Det den ændrede arbejdstid har betydning for, er den løn, som medarbejderen skal have udbetalt, når der afholdes ferie eller feriefridage. Den løn der udbetales, når der holdes ferie, er den aktuelle løn, men i forhold til det timeantal medarbejderen havde, da ferien/feriefridagene blev optjent.
En medarbejder der har arbejdet 37 timer om ugen, og ændrer arbejdstid til 30 timer om ugen, og som har 5 optjente og uafholdte feriedage på tidspunktet for ændring af arbejdstiden, vil - når de 5 feriedage holdes, skulle have sin aktuelle løn udbetalt, men svarende til en arbejdstid på 37 timer om ugen. Samme princip gælder, hvis medarbejderen var gået op i tid.