Ændrede telefontider i sommerferien
PLA kan træffes i hele sommerperioden, men med kortere telefontider fra den 9. juli til den 3. august. Her vil telefonerne være åbne i tidsrummet kl. 9.00 - 14.00.

Alle øvrige uger kan vi træffes på normal vis mandag til torsdag mellem kl. 9.00 – 16.00 og fredag mellem kl. 9.00 – 15.00.

 

Status på overenskomstforhandlinger med HK
I maj påbegyndte PLA og HK overenskomstforhandlinger.  Efter tre forhandlingsmøder er det endnu ikke lykkes PLA og HK at forhandle en ny overenskomst med lægesekretærerne på plads.

Forhandlingerne genoptages efter sommerferien.

Når det endelige resultat foreligger, orienteres PLA´s medlemmer. Indtil der er indgået en ny overenskomst, vil medarbejderne ikke skulle have overenskomstreguleret deres lønninger.

 

Kommende overenskomstforhandlinger med DSR
Efter sommerferien går vi også i gang med overenskomstforhandlinger med Dansk Sygeplejeråd og Danske Bioanalytikere.

PLA vil i den forbindelse bede vores medlemmer om at komme med forslag til overenskomstkrav. 

 

Sygdom i forbindelse med ferie
Sommerferien står for døren, men hvordan er det, hvis din medarbejder bliver sygemeldt?

Der kan opstå 2 forskellige situationer;

1Medarbejderen bliver syg inden feriens påbegyndelse

Hvis medarbejderen melder sig syg, inden ferien starter, kan medarbejderen ikke afholde sin ferie, men må holde den på et senere tidspunkt. Husk at ferien starter ved arbejdstids begyndelse. 

2) medarbejderen bliver syg under ferien.

Hvis medarbejderen bliver syg under sin ferie, er der ret til erstatningsferie. Dog ikke for de første fem sygedage. Din medarbejder skal give dig besked om sygdom med det samme.  

Medarbejderen skal have lægelig dokumentation for sygefraværet - også for de første fem sygedage, som man ikke får erstatningsferie for.  

Lægeerklæringen betaler medarbejderen selv. Bliver medarbejderen rask, inden ferien slutter, skal medarbejderen melde sig rask og fortælle, om man ønsker at møde på arbejdet, eller om man vil holde resten af ferien.  

  

PLA ønsker jer alle en god sommer!

 

Praktiserende Lægers
Arbejdsgiverforening

Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8400
Fax: 3544 8405
E-mail: pla@dadl.dk


Åben for henveldelser

Mandag til torsdag: kl. 09:00 - 16:00
Fredag: kl. 09:00 - 15-00

Nyhedsbrev

Tilmeld dig PLA's nyhedsmail, så du automatisk får besked, når der er nyt fra PLA.

Dudal Webdesign