Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Ved en medarbejderens sygdom, afholder arbejdsgiveren udgifterne til løn og sygedagpenge i den såkaldte arbejdsgiverperiode. Denne periode har hidtil været 15 kalenderdage, men er med virkning fra 2. juni 2008 blevet forlænget til 21 kalenderdage. Når arbejdsgiverperioden er forløbet, har arbejdsgiveren mulighed for at søge sygedagpengerefusion hos medarbejderens hjemkommune, som yder hel eller delvis kompensation for arbejdsgiverens udgifter til løn under medarbejderens sygefravær.
Formålet med lovændringen er ifølge forarbejderne, at arbejdsgiveren via et økonomisk incitament tilskyndes til at føre en mere aktiv sygepolitik, der skal forebygge det kortvarige sygefravær hos medarbejderne.
På PLA’s hjemmeside, kan man under personaleforhold finde flere oplysninger om reglerne for dagpengerefusion ved sygdom.