Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Vedr. uddannelsesdage for lægesekretærer
Overenskomsten for lægesekretærer i lægepraksis, indgået mellem Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA) og HK/Privat giver i § 10 stk. 3B, alle lægesekretærer ret til 3 uddannelsesdage om året i overenskomstperioden 2005 - 2008. Dagene kan overføres fra år til år og giver dermed i alt 9 dage i perioden.
Overenskomsten er som bekendt automatisk gældende for alle PLA-medlemmer.
Baggrunden for retten til de 3 betalte uddannelsesdage pr. år, stammer fra overenskomstperioden 2003 – 2005, hvor hver arbejdsgiver skulle betale 0,50 kr. pr. årlig arbejdstime, for samtlige ansatte under overenskomsten til Klinikpersonalets Uddannelsesfond.
Denne indbetaling til uddannelsesfonden blev ændret til de 3 betalte uddannelsesdage pr. år i overenskomstperioden 2005 – 2008.
Nu er tiden kommet, hvor overenskomstens parter – PLA og HK – med jeres hjælp skal have opgjort antallet af afholdte uddannelsesdage i hver enkelt praksis, således at de klinikker, der ikke har givet sekretærene adgang til at forbruge optjente uddannelsesdage, indbetaler differencen til uddannelsesfonden. Det betyder også, at jeres besvarelse ikke er anonym.
Da overenskomstperioden går frem til den 31. maj 2008, skal vi bede jer oplyse såvel afholdte som planlagte uddannelsesdage frem til den 31. maj 2008, så ingen klinikker betaler uddannelsespenge to gange.
Hvis I er enige om, at medarbejderen har benyttet eller har haft adgang til at benytte minimum 3 efteruddannelsesdage pr. overenskomstår (1/6-31/5) behøver I ikke at foretage jer yderligere.
I modsat fald bedes I udfylde vedhæftede skema elektronisk og returnere det senest den
13. maj 2008. Skemaet udfyldes på følgende link:
http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=KRAZMDL5929N
Skemaet skal kun udfyldes for nuværende ansatte og der beregnes kun uddannelsesdag for overenskomstperioden 1. juni 2005 – 30. maj 2008, selv om ansættelsestidspunktet er før 1. juni 2005.
Såfremt arbejdsgiver på baggrund af opgørelsen skal indbetale et beløb til Uddannelsesfonden, vil arbejdsgiver herefter modtage et girokort.
Deltagelse i uddannelse er såvel HK’s gratiskurser, AMU-kurser, Fit for forebyggelse, klinikpersonalets uddannelsesdage som anden relevant uddannelse, se i øvrigt vedhæftede eksempler.
Venlig hilsen
Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA) HK Privat