Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Efter 12 intense timers forhandling i Statens Forligsinstitution lykkedes det i går kl. 22.00 at opnå enighed med DSR/dbio om fornyelse af overenskomsten for konsultationssygeplejersker og praksisbioanalytikere i almen praksis.
Aftalen gælder for perioden 1. juni 2005 til 30. november 2008. Aftalen indebærer i korte træk:
- lønregulering på 4 terminer: 1. oktober 2005 (2 % på den lave sats/2,6 % på den høje sats), 1. juni 2006 (3,4 %), 1. juni 2007 (3,4 %)og 1. juni 2008 (1,75 %)
- pensionsstigning pr. 1. juni 2006 med 0,66 % til sygeplejersker og 1 % til bioanalytikere
- mindre forbedringer på de familiemæssige rettigheder
- præciseringer på arbejdstidsbestemmelserne, herunder ændrede regler for merarbejde. Merarbejde som ikke kan afvikles ved afspadsering i forholdet 1:1 indenfor 2 måneder efter at det er udført, skal ved udgangen af denne periode udbetales i forholdet 1:1,25
- én ekstra uddannelsesdag, dvs. i alt 4 pr. år
- suspension af arbejdsgivernes indbetalinger til Klinikpersonalets Uddannelsesfond
- mulighed for at vælge tillidsrepræsentant i de praksis, som beskæftiger mindst 6 sygeplejersker/bioanalytikere
Overenskomstaftalen skal nu forelægges parternes kompetente forsamlinger med henblik på godkendelse. Når resultatet foreligger, vil alle PLA-medlemmer blive orienteret nærmere. Vi forventer at kunne orientere ultimo september.
I den mellemliggende periode kan resultatet læses her.