Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Som udmeldt før sommerferien er det aftalt i de nye overenskomster for ansatte læger, at ferietillægget forhøjes pr. 1. september 2024. Samtidig med dette afskaffes kompensationen for store bededag.
Ferietillægget stiger fra 1,95% til 2,49%. Det betyder, at det ferietillæg, der optjenes pr. 1.9 2024 og fremadrettet, vil udgøre 2,49%. Ferietillægget udbetales, som hidtil, 2 gange om året. Den 31. maj udbetales ferietillæg optjent fra 1.september-31. maj (dvs. 9 måneders optjening) og den 31. august udbetales ferietillæg optjent i perioden 1.juni-31. august (dvs. 3 måneders optjening). Den første udbetaling af det forhøjede ferietillæg på 2,49 % vil således være den 31. maj 2025.
Samtidig skal der fra 1. september ikke længere udbetales store bededags tillæg. Det betyder, at tillægget på 0,45% i kompensation for afskaffelsen af store bededag ikke længere skal udbetales til de ansatte læger.
Bemærk for god ordens skyld, at der ikke er ændringer vedrørende lægevikarerne., Lægevikarer får som hidtil ikke udbetalt ferietillæg og er heller ikke er berettiget til kompensation for afskaffelse af store bededag.