Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Konsultationssygeplejersker og praksisbioanalytikere har ret til 4 betalte uddannelsesdage i hvert overenskomstår i overenskomstperioden. Overenskomståret løber fra 1. december til 30. november. Nuværende overenskomst gælder i 2 år, hvilket betyder at medarbejderen i alt fra 1. december 2011 til 30. november 2013 har ret til 8 uddannelsesdage, da uddannelsesdagene kan overføres fra det ene overenskomstår til det andet. Er medarbejderen ansat efter 1. december 2011, har medarbejderen ret til et forholdsmæssigt antal uddannelsesdage.
Hvis medarbejderen ikke har brugt sine dage, er det en god idé at få afviklet så mange som muligt inden 30. november 2013.
Det skyldes, at parterne ved sidste overenskomstfornyelse aftalte, at antallet af benyttede uddannelsesdage skal gøres op, når overenskomsten udløber den 30. november 2013. Har medarbejderen ikke haft adgang til at benytte sine uddannelsesdage, skal lægepraksis betale 0,50 kr. pr. årlig arbejdstime pr. manglende dag.
Du kan her se et eksempel på en situation, hvor der skal efterbetales:
Konsultationssygeplejerske er ansat i hele overenskomstperioden (1. december 2011- 30. november 2013) med 30 timer pr. uge. Hun har ret til 8 dages efteruddannelse i alt, men har kun haft adgang til at afholde 6 dage. Praksis skal derfor betale for 2 ubrugte uddannelsesdage: 0,50 kr. x 30 timer x 52 uger x 2 dage = 1.560 kr.
Pengene vil blive opkrævet efter den 30. november 2013, og skal indbetales til en særlig uddannelseskonto. Pengene skal således ikke betales til medarbejderen.