Nyheder og nyhedsarkiv

Medarbejdere på deltid er beskyttet mod forskelsbehandling efter deltidsloven. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, alene fordi denne har fremsat anmodning om at overgå til deltid, eller fordi lønmodtageren har afslået at gå på deltid. I Højesterets afgørelse blev det lagt til grund, at beskyttelsen også gælder i den situation, hvor en medarbejder opsiges begrundet i afslag på at øge sin arbejdstid. Med denne afgørelse stilles der strenge krav til en arbejdsgivers bevis for, at det ikke har været muligt at tilgodese virksomhedens driftsmæssige behov på anden vis.

En tandlægeklinik havde behov for at øge antallet af klinikassistenttimer. Klinikken havde fire deltidsansatte klinikassistenter ansat, og tandlægerne varslede den klinikassistent, der arbejdede færrest timer, op i tid fra 24 timer til 37 timer om ugen. Klinikassistenten ønskede ikke at gå op i tid, og blev derfor opsagt.

Tandlægerne havde ubestridt et driftsmæssigt behov for at øge antallet af klinikassistenttimer i klinikken. Tandlægerne ønskede ikke at ansætte yderligere en klinikassistent, dels fordi for mange forskellige ansigter kunne skabe utryghed hos patienterne, dels fordi, mente tandlægerne, at det ville være vanskeligt at finde en egnet og permanent kandidat til en stilling med så få ugentlige timer.

Sagen har kørt gennem tre retsinstanser og er nu endelig afgjort i Højesteret.

I Landsretten blev tandlægerne frifundet. Landsretten var enig med arbejdsgiveren i, at der var et driftsmæssigt behov for at øge antallet af klinikassistenttimer i klinikken. Desuden herskede der ingen tvivl om, at det af hensyn til driften ville være bedst, hvis disse timer kunne skaffes ved at forhøje klinikassistenternes arbejdstid frem for at skulle ansætte endnu en klinikassistent på deltid.

Det mente Højesteret ikke var nok til at frifinde arbejdsgiveren. Højesteret lagde i den forbindelse vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at det ville være forbundet med en væsentlig ulempe, eller uforholdsmæssige omkostninger, at tilgodese behovet for yderligere klinikassistenttimer ved, at ansætte yderligere en klinikassistent på deltid. Højesteret mente heller ikke, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at det ikke var muligt at tiltrække ansøgere til en sådan deltidsstilling, eventuelt i forbindelse med en forøgelse af timeantallet ved, at de andre klinikassistenter gik lidt ned i tid. Da arbejdsgiveren dermed ikke havde bevist, at ønsket om at klinikassistenten skulle gå op på fuld tid, var begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift, fik klinikassistenten tilkendt tre måneders godtgørelse efter deltidsloven.