Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Fornyelse af overenskomsten for praksisamanuenser fase 2 og 3 og for lægevikarer ansat i almen praksis.
Forhandlingerne mellem PLA og YL vedrørende fornyelse af de to overenskomster pr. 1. april 2021 står for døren. Selvom fornyelsen formelt set sker pr. 1. april, vil overenskomstforhandlingerne dog først kunne påbegyndes i april måned, da forhandlingerne afventer resultatet af forhandlingerne på det regionale arbejdsmarked, som forventes at foreligge omkring 1. april.
PLA arbejder lige nu på, hvilke krav vi skal fremsætte overfor YL - krav som PLA’s repræsentantskab efterfølgende vil blive bedt om at godkende.
Hvis I har forslag til, hvilke krav PLA skal stille til overenskomstfornyelserne, er I meget velkomne til at fremsende disse, senest den 5. marts 2021, til PLA på følgende mailadresse: pla@dadl.dk