Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Loftet for lønkompensationsordningen hæves til 30.000 kr. for alle lønmodtagere, der er omfattet af lønkompensationsordningen.
Forhøjelse af støtten
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at forbedre trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation til lønmodtagere, der er i fare for at miste deres job som følge af COVID-19.
Aftalen betyder, at lønkompensationsniveauet for både funktionærer og ikke-funktionærer hæves fra henholdsvis 23.000 og 26.000 til 30.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat omfattet af lønkompensationsordningen.
Lønkompensationen kan dog fortsat maksimalt udgøre 75 % af lønnen for funktionærer og 90 % af lønnen for ikke-funktionærer.
Lægeklinikker, der allerede har søgt om lønkompensation, vil også være omfattet af det højere støtteniveau.