Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
I forlængelse af vor orientering den 9. oktober 2007 om løn- og pensionsregulering for lægesekretærer pr. 1. oktober 2007 har vi modtaget en del forespørgsler på fremsendelse af lønoversigt på løntrin som er højere end 29 og 37.
PLA skal i denne anledning erindre om, at overenskomsten mellem PLA og HK omfattende lægesekretærer opererer med løntrin 29 som det højeste for en uddannet lægesekretær og løntrin 37 for en ledende lægesekretær. Alle løndele herudover er i henhold til overenskomsten defineret som personlige tillæg.
I overenskomsten fremgår det, at personlige tillæg skal regulere med 1,21% pr. 1. oktober 2007.
Korrekt lønregulering pr. 1. oktober 2007 for en fuldtidssekretær i stedtillægsområde 4 med en samlet bruttoløn på f.eks. kr. 25.304,41 er således:
Nuværende løn: | Løntrin 29: |
kr. 24.272,28 |
Personligt tillæg: |
kr. 1.032,13 |
|
I alt: |
kr. 25.304,41 |
|
Løn pr. 1. oktober 2007: | Løntrin 29: |
kr. 24.698,35 |
Personligt tillæg (1.032,13 + 1,21%) |
kr. 1.044,62 |
|
I alt: |
kr. 25.742,97 |
Såfremt der mellem arbejdsgiver og medarbejder er indgået aftale om, at medarbejderen aflønnes på f.eks. løntrin 30 i stedet for som overenskomsten tilsiger løntrin 29 + personligt tillæg skal PLA understrege, at løntrin 30 pr. 1. oktober 2007 ikke er identisk med korrekt regulering på løntrin 29 og korrekt regulering med 1,21% af personligt tillæg. Vi må derfor endnu engang opfordre til at lønnen sammensættes som ovenfor anført med grundløn og personligt tillæg.