Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
(Reguleringen gælder lønnen som udbetales ved udgangen af oktober måned)
De nye løntabeller for lægesekretærer, og andre medarbejdere der er omfattet af overenskomsten for lægesekretærer i lægepraksis (fx medicinstuderende, social- og sundhedsassistenter m.v.), er nu klar. Reguleringen sker pr. 1. oktober 2019 og har derfor virkning for oktober lønnen.
Medarbejdere der er omfattet af overenskomsten for lægesekretærer i lægepraksis skal reguleres med 3,23 % (3,2343 %). Eventuelle personlige tillæg skal ligeledes reguleres med samme procentsats. Du finder de nye løntabeller her. I løntabellen kan du også beregne stigningen af eventuelle løntillæg.
Du skal være opmærksom på, at der er en løntabel for fuldtidsansatte og en anden løntabel for deltidsansatte (mindre end 37 timer pr. uge). Er medarbejderen timelønnet (ansat i indtil 8 timer pr. uge eller højest 1 måned) er der også en særskilt løntabel.
Der er tale om en lidt lavere regulering end forudsat på overenskomstaftaletidspunktet. Dette skyldes, at udmøntningen fra den såkaldte reguleringsordning, som PLA-HK-overenskomsten følger, er lavere end forventet.
Næste regulering, der også er den sidste i overenskomstperioden, sker den 1. oktober 2020.
Vi har lavet en FAQ om ofte stillede spørgsmål i forhold til lønindplacering af lægesekretærer.