Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Pr. 5. oktober indføres en ny lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, der træder i stedet for den hidtidige lægeerklæring om uarbejdsdygtighed.
Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab 1. del, hvor det belyses, hvilken betydning sygdommen har for det arbejde, lønmodtageren udfører.
Lægen udfylder 2. del med oplysning om, hvilke opgaver lønmodtageren eventuelt kan varetage under sygdommen og hvor længe helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.
Lægeforeningens Attestudvalg afventer Arbejdsmarkedsstyrelsens endelige godkendelse af mulighedserklæringen og den tilknyttede vejledning. Når denne foreligger, vil Lægeforeningens Attestudvalg udsende information om mulighedserklæringen.