Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationordning for fyringstruede private lønmodtagere.
En stor gruppe af PLO’s medlemmer oplever, at der ikke er nok at lave ude i klinikkerne, og dermed ikke opgaver nok for deres medarbejdere. Det har store økonomiske konsekvenser for almen praksis.
Ordningen om lønkompensation er etableret med andre dele af arbejdsmarkedet for øje og PLA undersøger i øjeblikket i hvilket omfang lægepraksis vil kunneopfylde betingelserne for at bruge ordningen.
Ordningen i hovedtræk:
Hvem er omfattet af aftalen?
- Aftalen gælder for lønmodtagere på alle de private virksomheder, der er ekstraordi nært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte.
- Den midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020.
- Regeringen yder lønkompensation til virksomhederne for det antal medarbejdere, virksomheden forventer at skulle hjemsende i stedet for afskedige som følge af COVID-19. Virksomhederne kan anvende den nye lønkompensationsordning, såfremt de fravælger eksisterende muligheder for hjemsendelse uden løn. ·
- De private virksomheder betaler fortsat fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden, selv om de måtte være økonomisk hårdt ramt af COVID-19. De fyringstruede medarbejdere må ikke arbejde, men hjemsendes i kompensationsperioden med fuld løn.
- Samtidig vil det være en forudsætning for lønkompensationen, at virksomheden i den lønkompenserende periode ikke afskediger ansatte som følge af økonomiske årsager.
- Den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie, og/eller afspadsering på i alt fem dage i tilknytning til kompensations-perioden.
- Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til fem dage, skal der afholdes tjenestefri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse dage.
Sådan kompenseres virksomhederne:
- Den statslige lønkompensation til fyringstruede lønmodtagere vil udgøre ¾ af de samlede lønudgifter for de omfattede medarbejderes løn månedligt, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat. For timelønnede kan den statslige lønkompensation udgøre 90 pct., dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.
- Virksomhederne kan være omfattet af ordningen i maksimalt tre måneder.
Dokumentation
- Lønkompensationen vil blive udbetalt på baggrund af virksomhedernes oplysninger om det antal medarbejdere, som ellers ville skulle have været afskediget som følge af COVID-19-situationen.
- Medarbejderne skal i ansøgningen og den efterfølgende revision registreres på CPR-nummer. Virksomheden skal ligeledes angive og begrunde for hvilken periode de forventer arbejdsmangel, dog maksimalt over en periode på 3 måneder påbegyndt tidligst den 9. marts 2020 og som afsluttes senest 9. juni 2020.
- Virksomheden skal med revisorbistand efterfølgende dokumentere, at de har hjemsendt de berørte medarbejdere i den angivne periode. Medarbejderen skal være ansat før den 9. marts 2020. I dokumentationen skal blandt indgå attestation på, at de pågældende medarbejdere har været hjemsendt fra den eventuelle faglige repræsentant på virksomheden. Hvis der ikke er en sådan, kan de relevante faglige organisationer gøre indsigelse.
- Ordningen vurderes at udgøre statsstøtte i henhold til EU's statsstøtteregler og vil derfor skulle anmeldes til og godkendes af Europa-kommissionen. Virksomhederne vil ikke kunne få dækket de samme omkostninger fra flere forskellige støtteordninger indført som følge af COVID-19, fx kompensation for arrangører af arrangementer med +1.000 deltagere.
Ordningen administreres af Erhvervsstyrelsen.
Det bliver selvfølgelig ikke relevant for nogen lægeklinik at afskedige 50 ansatte, men det kan blive relevant at fyre 30 % eller mere af medarbejderne som følge af økonomiske årsager.
Ordningen er i sagens natur uprøvet, men såfremt en lægepraksis ønsker at benytte sig af ordningen, kan PLA kontaktes for nærmere rådgivning.
Aftalen gælder for lønmodtagere på alle de private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt ramt som følge af COVID-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere en 50 ansatte. Kompensationsordningen er midlertidig og vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020.
Regeringen yder lønkompensation til virksomhederne for det antal medarbejdere, virksomheden hjemsender i stedet for at afskedige som følge af COVID-19.
De private virksomheder betaler fortsat fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden. De fyringstruede medarbejdere må ikke arbejde, men hjemsendes i kompensationsperioden med fuld løn. En forudsætning for lønkompensationen er, at virksomheden i den lønkompenserende periode ikke afskediger den ansatte som følge af økonomiske årsager.
Den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie og/eller afspadsering på i alt fem dage i tilknytning til kompensationsperioden. Hvis medarbejderen ikke har ferie eller afspadsering svarende til fem dage, skal der holdes tjenestefri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår (der starter 1. maj 2020). Virksomheden kan ikke modtage lønkompensation for disse dage.
Trepartsaftale og nærmere oplysninger om den findes på Beskæftigelsesministeriets Hjemmeside
Der kan findes mere detaljerede oplysninger og spørgsmål/svar om anvendelse af ordningen på Virksomhedsguiden.dk