Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Tidligt tirsdag morgen indgik PLA og HK/Privat (Dansk Lægesekretærforening) forlig om en ny overenskomst for alle ansatte lægesekretærer i almen praksis. Overenskomsten omfatter en 3-årig aftaleperiode fra 1. juni 2005.
Forliget er ifølge PLA’s bestyrelse velafbalanceret såvel økonomisk som indholdsmæssigt. Med forliget er der bl.a. lagt vægt på de bløde værdier, efteruddannelsen af lægesekretærer er styrket, ligesom pensionen er udbygget. PLA er fulgt med udviklingen på det offentlige arbejdsmarked og forliget sikrer, at almen praksis fortsat er en attraktiv arbejdsplads for lægesekretærerne.
Forliget forelægges PLA’s repræsentantskab med henblik på godkendelse i løbet af maj måned. Den 31. maj 2005 offentliggøres repræsentantskabets beslutning. PLA-medlemmer vil umiddelbart herefter blive orienteret.
Forligsteksen kan downloades her.