Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
PLA har lavet en ny privatlivspolitik for ansatte i almen praksis, som du skal anvende fremadrettet. Du skal derfor tage udgangspunkt i den nye privatlivspolitik samt vejledning, som du finder her.
Den nye privatlivspolitik er blevet udvidet i forhold til de formål, som du bruger de ansattes oplysninger til.
Det er vigtigt, at du selv får rettet privatlivspolitikken til, sådan at den kommer til at stemme overens med jeres brug af medarbejdernes oplysninger.
5 relevante GDPR – spørgsmål
PLA har udsendt en ny privatlivspolitik og det har affødt nogle spørgsmål. Derfor får du de 5 mest relevante spørgsmål og svar.
1. Skal jeg lave en ny privatlivspolitik?
Ja, du skal tage udgangspunkt i den nyeste udgave af privatlivspolitikken, som PLA har udsendt, og tilpasse den din/jeres praksis.
2. Hvorfor har PLA lavet en ny privatlivspolitik?
Fordi den gamle version er forældet og beskriver fx ikke brug af logning, nøglekort/brik og kontrolforanstaltninger. Derudover er formålene til brug af medarbejdernes oplysninger beskrevet bedre.
3. Er jeg forpligtet til at have en privatlivspolitik?
Ja. Efter persondataforordningen er det sådan, at du som dataansvarlig skal orientere dine medarbejdere (dvs. de registrerede) hvilke oplysninger du har om dem, hvad du bruger dem til, og hvem du videregiver oplysningerne til i forbindelse med administration af deres ansættelsesforhold.
4. Skal jeg lave en ny art. 30- fortegnelse?
Nej, du skal ikke lave en ny art. 30- fortegnelse. En art. 30- fortegnelse er en beskrivelse af samtlige databehandlinger, som foretages i praksis- både for patienter og medarbejdere. Du kan med fordel gøre brug af den skabelon, som PLO har udarbejdet
5. Hvor kan jeg læse mere?
Det kan du her
Såfremt du har spørgsmål, så kontakt PLA, Lene Vesth, lev.plo@dadl.dk