Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Pr. juli 2017 ændres reglerne for udbetaling af G- dage. Tidligere var udbetaling af G-dage afhængig af medarbejderens anciennitet.
Med de nye regler skal arbejdsgiver alene betale for 2 G-dage ved afskedigelse i alle typer af ansættelsesforhold. Dette gælder uanset, hvor længe medarbejderen har været ansat. Der sondres ikke længere mellem ansættelser af over eller under 3 måneders varighed. Reglerne er ens for alle.
Der kan højst betales 16 G-dage pr. kalenderår til samme medarbejder.
De øvrige betingelser for at opnå G- dage som fx beskæftigelseskrav, medlemskab af en A-kasse, kravet om at opsigelsen skal være meddelt af arbejdsgiver mv. gælder fortsat.
Reglerne gælder for opsigelser, der er dateret 1. juli eller senere.
For opsigelser, der er dateret før 1. juli med fratræden efterfølgende, gælder de gamle regler stadig.
Læs mere her.