Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Arbejdstilsynet pålagde et PLA-medlem - en større praksis - at etablere en sikkerhedsorganisation, da arbejdstilsynet vurderede, at der i praksis var mere end 10 ansatte.
PLA gik ind i sagen og klagede på vegne af medlemmet over denne afgørelse. PLA gjorde gældende, at praksis havde under 10 ansatte, eftersom 4 læger og medejere af interessentskabet måtte betragtes som virksomhedsledere, og derfor ikke skulle tælles med i antallet af ansatte.
På baggrund af klagen kom arbejdstilsynets frem til, at de 4 læger, der i fællesskab ejer og driver praksis, efter fornyet overvejelse, var at betragte som virksomhedsledere. Antallet af ansatte var derfor blot 9 personer, hvorfor påbuddet om etablering af sikkerhedsorganisation på den baggrund blev frafaldet.