Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Overenskomsten for sygeplejersker og praksisbioanalytikere i lægepraksis er vedtaget den 5. februar 2019.
PLA’s repræsentantskab har sagt ja til det overenskomstresultat, som blev indgået med DSR/dbio den 15. januar 2019. 34 medlemmer af PLA’s repræsentantskab har stemt ja, 5 har stemt nej og 3 har hverken stemt for eller imod resultatet.
Da DSR/dbio også har godkendt overenskomsten, er den nu endelig vedtaget.
Overenskomsten betyder, at lønnen og eventuelle personlige tillæg reguleres med 7,31 procent i overenskomstperioden fra den 1. december 2018 til 30. november 2021.
Første lønregulering sker med lønnen for december måned 2018. Reguleringerne udmøntes med 1,45 procent. Det vil sige, at der skal laves en efterregulering af lønnen tilbage til 1. december 2018.
Husk at eventuelle personlige løntillæg også skal reguleres med 1,45 procent.
Du kan se de nye løntabeller her.
Læs mere om hvad den nye overenskomst indebærer her.
I sidste uge offentliggjorde vi også arbejdsmiljøundersøgelsen, som er blevet lavet i et samarbejde mellem PLA og DSR/dbio. Du kan læse om undersøgelsen her.