Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Nu har regionerne opsagt overenskomst om almen praksis. Samtidig har regeringen fremsat et lovforslag, som skal behandles i Folketinget de næste uger.
Hvilken betydning lovforslaget vil have for jeres økonomi og dermed for personalesituationen i almen praksis, kan vi endnu ikke udtale os om. PLO gransker lige nu forslaget. Når vi har et klart billede af, hvad lovindgrebet betyder, vil vi vende tilbage med yderligere information om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - I kan agere i forhold til personalet.
Vi har tidligere udsendt vejledninger til jer om, at I kan opsige personalet/nedsætte deres arbejdstid i det øjeblik, overenskomsten blev opsagt. Vores vejledning var baseret på den situation, at overenskomsten blev opsagt, og der blev udstedt en bekendtgørelse. Da der nu er tale om et lovindgreb, ved vi, som nævnt, endnu ikke, hvilke konsekvenser det vil have for praksis økonomi. Derfor bør I vente med at foretage jer noget i forhold til personalet, til vi har en større klarhed over, om indgrebet vil have en så vidtrækkende økonomisk betydning for jer, at det kan begrunde opsigelser eller arbejdstidsnedsættelser.