Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Overenskomsten for konsultationssygeplejersker og praksisbioanalytikere i lægepraksis er nu godkendt af PLA’s repræsentantskab.
Da DSR og dbio også har godkendt overenskomsten, er den endeligt vedtaget.
Det betyder, at lønnen og eventuelle personlige tillæg reguleres med 6 procent i den 3 årige overenskomstperiode fra den 1. december 2021 til 30. november 2024.
Første lønregulering sker med lønnen for december måned 2021. Reguleringen udmøntes her med 3,25 procent. Eventuelle personlige tillæg skal også reguleres med 3,25 procent.
Der skal således ske en tilbageregulering af lønnen for december måned 2021 og frem til nu.
Du kan se den nye løntabel her.
Nu skal overenskomsten gennemskrives. Når denne er opdateret, vil PLA udsende en nyhed herom.