Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Spørgsmålet om fornyelse af overenskomst for lægesekretærer er nu indbragt for Forligsinstitutionen. Vi forventer, at PLA og HK/Privat bliver indkaldt til møde i Forligsinstitutionen inden udgangen af oktober måned.
Opnås der ikke enighed om indgåelse af ny overenskomst, er det sandsynligt, at HK iværksætter strejke. PLA og HK/Privat er imidlertid enige om, at en strejke tidligst kan træde i kraft med et varsel på løbende måned + en måned til en måneds udgang. Det betyder, at såfremt det i oktober måned konstateres, at der ikke kan opnås enighed, vil en strejke træde i kraft den 1. december 2013.
En strejke vil omfatte lægesekretærer, der er organiseret i HK. Hvorvidt andre fagforeninger vil sympatistrejke, vides endnu ikke.