Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Så nærmer sommeren sig stille og roligt, og derfor er det ved at være tid til at få styr på ferieplanlægningen i klinikken, hvis ikke ferieplanen er på plads allerede.
Medarbejderne har ret til 3 ugers sammenhængende hovedferie (sommerferie). Du skal så vidt muligt imødekomme medarbejderens ønske om feriens placering. Men er det ikke muligt at blive enige om, hvornår ferien skal placeres, er det dig, der bestemmer. Du kan varsle medarbejderens hovedferie placeret på et bestemt tidspunkt med 3 måneders varsel. Medarbejderen skal således kende sit ferietidspunkt senest 3 måneder før hovedferien skal afholdes. Det er en forudsætning for at varsle ferien, at medarbejderen har tilstrækkelig optjent ferie (15 feriedage) på tidspunktet for feriens begyndelse. Du kan altså ikke pålægge medarbejderen at holde ferie i juli, hvis medarbejderen kun har fx 12 feriedage optjent på det tidspunkt. Dog vil der kunne indgås aftale om at afvikle ferie på forskud. Læs evt. mere på vores ferie-side her
Grundlovsdag / 1. maj / store bededag
I år falder grundlovsdag på en onsdag.
Når klinikken holder lukket, hvad gælder der så for personalet?
Medarbejdere omfattet af PLA’s overenskomster med DSR/dbio og med HK Privat har ret til at holde fri med løn, når grundlovsdag falder på en hverdag.
For ansatte § læger i kapaciteter gælder, at hvis grundlovsdag falder på en arbejdsdag, så anvender den ansatte læge en feriedag.
En lægevikar har ikke ret til løn under fravær på dage, hvor lægepraksis holder lukket, og har således heller ikke ret til betalt fravær på grundlovsdag.
Praksisamanuenser fase 2 og 3 har ret til sædvanlig løn, når klinikken er lukket grundlovsdag.
Onsdag den 1. maj er en almindelig arbejdsdag.
For en god ordens skyld gøres opmærksom på, at store bededag er afskaffet som en helligdag, og derfor er en almindelig arbejdsdag. Læs evt. mere om afskaffelsen af store bededag her