Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Som beskrevet i formandsberetningen i april 2015, blev der rejst krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven i en sag mod et af vores medlemmer.
Sagen vedrørte en tidligere medarbejder, der kom ud for en arbejdsskade, da hun slog hovedet i et forsøg på at justere et bord på arbejdspladsen. Hun blev sygemeldt, og arbejdsgiver opsagde medarbejderen efter 120 dages sygdom. Ca. ½ år efter, at medarbejderen var fratrådt, modtog arbejdsgiver krav fra sekretærens advokat om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, idet man mente at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi medarbejderen var blevet handicappet af sit hovedtraume.
Sagen blev rejst i Ligebehandlingsnævnet, og PLA blev repræsenteret af ekstern advokat. Sagen er nu afgjort til PLA’s fordel, idet arbejdsgiver vandt sagen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet finder ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klager har udvist en sådan passivitet, at sagen skal afvises.
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet med videre (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere på grund af handicap ved afskedigelse.
Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-337/2011 (Skouboe Werge) af il. april 2013, at begrebet "handicap" i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb.
Klager var udsat for arbejdsulykken den 11. september 2012, hvor hun fik en bordplade i hovedet. Hun blev opsagt efter cirka fem måneder i henhold til 120 dages-reglen. Efter de lægelige oplysninger på opsigelsestidspunktet finder nævnet ikke, at klager har godtgjort, at indklagede vidste eller burde vide, om klager var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand.
Derfor får klager ikke medhold i klagen.
PLA’s bemærkninger
Det er en forudsætning for, at medarbejderen kan kræve godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, at arbejdsgiver vidste eller burde vide, at medarbejderen var handicappet på opsigelsestidspunktet. Da dette ikke var tilfældet, havde arbejdsgiver ikke en forpligtelse til at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger for at tilpasse arbejdspladsen til medarbejderens situation. Derfor var det ikke i strid med forskelsbehandlingsloven at sige medarbejderen op pga. sygdom.