Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
Efter overenskomsten indgået mellem PLA og HK for lægesekretærer er det, for medarbejdere der er fyldt 60 år eller mere i år 2008, aftalt at der skal betales en seniorbonus i december måned 2009. Seniorbonussen kan, hvis lægesekretæren ønsker det, konverteres til pensionsindbetaling.
For medarbejdere der er fyldt 60 år eller mere i 2008 skal der betales en seniorbonus.
Er medarbejderen fyldt 60 år i 2008 skal hun have 7/12 af årsbruttolønnen ganget med 0,8 % udbetalt i december 2009.
Er medarbejderen fyldt 61 år i 2008 skal hun have 7/12 af årsbruttolønnen ganget med 1,2 % udbetalt i december 2009.
Er medarbejderen fyldt 62 år (eller mere) i 2008 skal hun have 7/12 af årsbruttolønnen ganget med 1,6 % udbetalt i december 2009.
Årsbruttoløn indeholder følgende:
Nettoløn, inklusiv personlige tillæg
Egetbidraget til pension
Arbejdsgiverbidraget til pension
Ferietillæg [1]
Følgende indgår ikke i beregningen:
Opsparingsordning
Kitteltillæg
Der skal ikke trækkes egetbidrag til pension, eller tillægges arbejdsgiverpension til seniorbonussen.
Seniorbonussen indgår ikke i den ferieberettigede indtægt.
Eksempel:
En medarbejder er fyldt 60 år i 2008.
Årsbruttoløn (2009), inklusiv personlige tillæg og egetbidraget til pension: kr. 313.284,00
Arbejdsgiverpension (10,67 %) kr. 33.427,40
Udbetalt ferietillæg: kr. 4.580,00, ialt kr. 351.291,40
Beregningsgrundlag alt: kr. 351.291,40 kr. x 7/12 = kr. 204.919,98. Seniorbonus: 0,8 % af kr. 204.919,98 = kr. 1.639,36.
Seniorbonus kan konverteres til pensionsindbetaling. Dette kan medarbejderen anmode om inden 1. december i udbetalingsåret.
Tiltræder eller fratræder medarbejderen sin stilling i løbet af et kalenderår, afregnes alene en forholdsmæssig andel af optjent seniorbonus, svarende til den periode medarbejderen konkret har været ansat.
[1] Ved afholdelse af ferie tilkommer der medarbejderen et ferietillæg jf. overenskomstens § 7, stk. 2. Ferietillægget vil ofte være udbetalt i starten af ferieåret, det vil sige omkring 1. maj 2009.