Nyheder og nyhedsarkiv
En oversigt over alle forsidenyheder - nye som gamle.
PLA og HK/Privat forhandler i øjeblikket ny overenskomst for medarbejdere omfattet af lægesekretæroverenskomsten. Parterne er endnu ikke nået til enighed.
I tirsdags, den 24. august, afholdt PLA og HK/Privat det fjerde forhandlingsmøde, uden at vi kunne opnå enighed om en ny overenskomst. Det er primært økonomien, der skiller parterne ad.
HK/Privat har meddelt, at de på den baggrund vil indkalde deres medlemmer til online orienteringsmøder om situationen. Herefter vil HK/Privat tage stilling til deres næste skridt.
Det skal understreges, at overenskomsten fortsat gælder, at den ikke er opsagt af nogen af parterne, og at alle medarbejdere derfor skal passe deres arbejde på uændrede vilkår.
Vi vender tilbage, når der er nyt.